KøbenhavnsKirkesag_1916-21

209 Saa var det en skønne Dag, at jeg efter mange og lange Overvejelsel samlede Kirkekomitéens Medlemmer og bad dem hjælpe mig med at bede Kirkefondet om at give mig en kiike af Tiæ sorii en foreløbig Hjælp — ikke en Phønix- Barakke, ja, tilgiv mig, miine kære Præstebrødre ved Barak- kirkerne, men jeg vilde saa gerne have en Kirke, der var lidt kønnere, lidt større og lidt højere og helst med et lidet Taarn! Og Kirkefondet sagde Ja! Mærkelig glat, skønt der ingen Penge er i Kassen derinde i Badstuestræde. Men Kirkekomi­ téen havde lovet mig, at jeg inaatte tilbyde vore indsamlede Penge som et Laan til Kirkefondet, og saa vilde vi for Re­ sten samle den Sum sammen, som Inventaret vilde komme til at koste, og naturligvis skulde det altsammen anskaffes i en saadan Form og Skikkelse, at det kunde bruges i den kommende Stenkirke og i Menighedshuset. Og saa begyndte vi da at samle ind til det nye Formaal! Pra Dør til Dør i alle Sognets 13 Gader gik mine trofaste Hjælpere og fik i Løbet af en tre Ugers Tid over 2300 Kr., et Udsalg, der blev banket op ved et Par Maaneders ihærdigt Arbejde, men uden videre Reklame, gav 2000 Kr. alene til Kirken, og paa Alteret i Getsemanekirken lagde Absalons Menighed en Søndag Formiddag 700 Kr. Enkelte Venner i Menigheden gav store Beløb. En af Menighedssamfundets Kvinder gav 1000 Kr. En Haandværksmester bekoster en syvarmet Lysestage til 500 Kr. Og en anden af Menighedens Mænd har hos en udensognsboende tigget Kirkeklokke! Ja, jeg kunde blive ved at fortælle om smukke og kostbare Gaver til Alterbord, Døbefont og Orgel. Men jeg skal blot sige, at der siden 1ste Januar er indgaaet over 15,000 Kr. til Absalons Kirkesag! Og endnu har vi ikke saa faa »Samle- kort å 50 Kr.« ude hos vore Venner baade i og udenfor Sog­ net. Og disse sidste Kort kommer nok ogsaa hjem allesam - men med deres paalydende Beløb i klingende Mønt. Og saa venter vi iøvrigt blot —- ja, paa lidt flere Penge endnu, men mest paa, at der skal blive Arbejdsfred i Bygge­ lagene; saa skal vor Kirke, om Gud vil, staa der inden ret længe. Jeg tror, den bliver saa køn med sit røde Tegltag, at selveste Bisp Absalon ikke vilde skamme sig ved den, om han saa den. Og hvad mere er, Menigheden glæder sig, fordi vi er saa trygge i, at dette er nu Guds Vej med os herude i Absalons Sogn. Saa kommer den høje, dobbelttaarnede Sten­ kirke nok engang — i Guds Time. Anton Teiler, Sognepræst for Absalons Sogn. j