ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

bredte sig i Landet, forplantedes de billedstormende Bevægelser ogsaa hertil; en Mængde Borgere trængte under Ambrosius Bogbinder ind i Kirken tredie Juledag 153.1 og øde­ lagde Alterne samt Kirkens andre katholske Prydelser. Paa Grund af Kjøbenhavns voxende Betydning var ogsaa Kirkens Anseelse bleven større, og Kongerne kronedes her. Denne Anseelse beholdt Kirken efter Reformationen; her indviede Bugenhagen den 2den September 1537 de 7 første evangeliske Biskopper, ligesom Bispevielserne senere ere bievne foretagne i Kirken. Ogsaa bestemtes det, at Guds­ tjenesten overalt i Danmark skulde holdes efter Ceremonierne i Frue-Kirke. Kirken ramtes i det 16de Aarhundrede to Gange af Lynild (1573 og 1585), hvorved dens Taarne og Hvælvinger toge nogen Skade. En betydelig Forskjønnelse modtog den under Christian IV, som lod det gamle brøstfældige Taarn nedbryde 1606 og et nyt opføre i 1609. Dette var 100 Alen høit, med en Fløistang paa 14 Alen, og paa Hjørnerne af det store Taarn fandtes 4 smaa Spir, hvert paa 28 Alen, som senere nedtoges, da et af dem nedblæste; saavel Taarnet som Kirken tækkedes da med Kobber. Vel ramtes Kirken under den svenske Beleiring i 1658—60 flere Gange af Fjendens Kugler, men den led ikke synderlig Skade, og den stod uskadt indtil Ildebranden i 1728. Under den store Ildebrand i dette Aars Oktober Maaned blev ogsaa Frue-Kirke et Bytte for Luerne. For at standse Ilden sprængte man et Huus, »Blasen«, som laae paa Hjørnet af Gammeltorv og Nørregade; men herved udbredtes den videre, en Ild­ klump fæstede sig ved Spiret og satte Kirken i Brand, der aldeles nedbrændte, med Undtagelse af en Deel af Choret og det Høefnerske Kapel. Gjenopbyggelsen paabegyndtes i 1731 med Bibeholdelse af den gamle Kirkes Grundform, og Kirken kunde indvies den 30te April 1738. Hovedportalet var af Steen, 14 Alen høit, med mange, tildeels forgyldte Sirater og Navnetræk, ligesom begge Sideportalerne (10 Alen høie). Kirken var 140 Alen lang og 48 Alen bred udenpaa Muren; udvendig 32 Alen høi til Taget, 50 Alen til Tagryggen; over Choret, hvor Taget var lavere, kun 43 Alen til Tagryggen. Det Indre af Bygningen bares af 14 meget høie Piller og havde gothiske Hvælvinger; Lyset faldt stærkt ind gjennem to Rader høie Vinduer, af hvilke den ene Rad var øverst paa Hovedskibets ydre Muur, medens den anden var nedenunder paa de lavere Sideskibes Ydervæg. Choret var meget stort og adskiltes fra Kirken ved et lavt Tralværk af Messing-Pillarer. Paa Alteret var øverst i en stor forgyldt Glorie et Billede af Christi Opstandelse; nedenfor paa Altertavlen (af Træ) var Christi Fødsel malet af en Konstner ved Navn Tanke. Døbe­ fonten var en Levning fra den gamle Kirke og ødelagdes 1807; Døbefadet bares af 4 Engle, som stode paa en Fod, der atter hvilede paa 4 Løver, Alt af Metal. En In­ skription paa den underrettede om, at den var støbt 1622. Fadet selv var af Sølv, med