ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

Regentsen.

L/hristian den Tredie havde allerede i Universitetsordinansen udtalt Tanken om at indrette en Bolig for trængende Studenter, men Planen kom ikke til Udførelse før under Christian den Fjerde. Kongen kjøbte i August 1618 en stor Gaard i Kannike­ stræde, og her opførtes Regentsen, der toges i Brug 1623. Den fik Navn af Collegium regium i Modsætning til Walkendorffs ældre Studenterbolig i St. Pederstræde. I Længen ud mod Kjøbmagergade indrettedes en Kirke, som var bestemt til en almindelig Studenter- kirke, men som snart viste sig for lille, hvorfor Trinitatis Kirke opførtes i Stedet, saa at Regentskirken kun benyttedes til Alumnernes Morgen- og Aftenandagt og visse Øvelser. Bygningen omfattede da,som nu 3 Længer, men kun Længerne ud til Kannikestræde og Krystalgade vare beboede af Studenter. I Vinduerne fandtes som i alle offenlige Byg­ ninger fra hiin Tid Jernstænger. Ved den store Rdebrand i 1728, som ødelagde St. Kannikestræde, angrebes ogsaa Regentsen. Længen ud til Krystalgade og den vestlige Halvdeel af Længen til Kannikestræde bleve aldeles ødelagte, men derimod bevaredes den anden Halvdeel af denne Længe samt Kirkebygningen, saa at ikke alene Murene bleve staaende, men til­ deels endogsaa Skillerummene, ja endog en Deel af Bohavet forbleve uskadte. Gjen- opførelsen gik langsomt for sig, og først i 1731 var Bygningen færdig, men havde ikke faaet sit tidligere Omfang. Den vestlige Halvdeel af Længen ud til Kannikestræde ved­ blev længe at ligge i Ruiner, og først i 1743 blev den heelt fuldført, hvorfor ogsaa Christian den Sjettes Navn blev anbragt over Porten paa Bygningen ud til Kannikestræde. Kort efter blev ogsaa Kiirkelængen ombygget, og Regentsen fik saaledes med Undtagelse af, at der først er senere paabygget en fuldstændig tredie Etage udtil Kannikestræde, det samme Udseende som nu, der som bekjendt er temmelig simpelt og eensformigt. Ogsaa Regentseus Gaardsrum har modtaget en Deel Forandringer baade med Hensyn til Størrelse og Benyttelse. Den Lind, der danner Hovedpunktet i Gaarden, er