ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

Reformert Kirke.

E fter Ophævelsen af det nautiske Edikt kom der en Deel Reformerte hertil, uagtet Regeringen i sin Intolerantse ikke vilde tilstaae dem den uhindrede Indvandring som andetsteds. Imidlertid dannede der sig efterhaanden en Menighed, som forøgedes derved, at Dronning Charlotte Amalie, der selv var reformert, saavidt det stod i hendes Magt, søgte at begunstige den, ligesom man derhos i forrige Aarhundrede stræbte at be­ fordre Indvandringen for ved Hjælp af den at fremme Industrien. Først holdt Menigheden sine Sammenkomster i den bekjendte Kjøbmand Wigands Gaard, der laae, hvor det nuværende Prindsens Palais ligger, altsaa paa Hjørnet af Frederiksholms Kanal og Ny Vestergade, der indtil Slutningen af forrige Aarhundrede endnu kaldtes Wigands Gade. I 1688 grundlagdes den Reformerte Kirke paa sin nuværende Plads, Hjørnet af Rosenborggade og Gothers- gade. Ved den store Ildebrand 1728 brændte ogsaa denne Kirke, men ved Hjælp af Kollekter og Understøttelse fra Udlandet var man snart istand til at tage fat paa Gjen- opførelsen, og allerede i Marts 1731 kunde man indvie den til Gudstjeneste. Kirkens Hovedfagade er 41 Alen lang og 21 Alen høi til Gesimsen. Kirken har et Spir, der rager 26 Alen op over Tagryggen. I Overeensstemmelse med den reformerte Læres Forskrifter er det Indre uden Prydelse, men Kirken er lys og venlig.