ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

H o l m e n s K i r k e .

I ældre Tid gik Havet meget længere op paa Kjøbenhavns Grund, end det nu er Tilfældet, og mellem Amager og Sjælland laae der 3 Oer, af hvilke de to alt for længe siden ere bievne Fastland, medens den tredie, Gammelholm, eller somden tidligere kaldtes, Bremerholm, fordi en Deel bremiske Kjobmænd havde nedsat sig paa den, forst nu vil blive fuldstændig landfast med det øvrige Kjøbenhavn. Gammelholm selv og det tilgrændsende Territorium bleve i en lang Række af Aar anvendte i Oiemed, der stod i Forbindelse med Skibsfarten. I Nordostenden af den nuværende Holmens Kirke havde Frederik II en stor Ankersmedie, og der, hvor Choret nu er, fandtes der et IIuus, i hvilket Mesteren boede, og somtidligere havde været Navigationsskole o. s. v. Strækningen imellemLille Kongensgade og Kanalen var anvendt til Skipperboder eller til Boliger for Marinens Folk, hvoromBenævnelsen Ulkegade, eller som den nu hedder, Hohnensgade, erindrer. Allerede i 1617 lodKristian IV opføre en lille Bygning til Kirke, der dog snart viste sig utilstrækkelig, hvorfor i 1619 den første Deel af den nuværende Kirke opførtes. En Snes Aar efter var denne imidlertid ogsaa for lille, og denudvidedes da ved Tilbygning af 2 Kapeller, eller maaskee kun ved Indlemmelse i Kirken af to alt tilstedeværende Bygninger. Kirken blev derved en Korskirke, hvis Sidearme dog ere meget for lange i Forhold til Kirkens Brede. Ved denne Ledighed blev Spiret, som stod paa den østre Ende, flyttet hen paa Midten, hvor Korsets Arme modes. I 1834—36 blev der foretaget en Hovedreparation af Kirken, ved hvilken Leilighed tre Skriftestole tilbyggedes paa Kirkegaarden. Kirken har enMængde Pulpiturer, der skjule Murene og gaae heelt op under de fladbuede Hvælvinger, hvorved den er bleven temmelig mørk. Alteret er stort og mærkeligt, prydet med en Mængde Figurer og Emblemer, der ere udskaarne i brunt Egetræ af Abel Schrøder fra Nestved. Nederst findes Nadveren, ovenover den 6 andre Fremstillinger af den bibelske Historie. Prædikestolen er ligeledes rigt udskaaren og har en smuk og kostbar Himmel, der skal hidrøre fra den nævnte Kunstner. Døbefonten er af Marmor ligesom et Krucifix, der hænger paa Vægen ved Prædikestolen, og som siges at have hort til et Gravmæle, Kristian IV lod gjore for sig selv, men somblev ødelagt ved Ildebrand.