ProspecterAfOffentligeBygningerIKjøbenhavnOgOmegn

F r e d e r i k s k i r k e n e l l e r d e n t y d s k e K i r k e p a a C h r i s t i a n s h a v n .

Indtil Midten af forrige Aarliundrede havde de paa Christianshavn boende tydsk- talende Familier, der da vare langt talrigere end nu, samme Kirke somde dansktalende, nemlig Frelsers Kirke, saaledes at Froprædikenen skifteviis var dansk og tydsk, medens den tydske Hovedtjeneste holdtes i Middagsstunden efter dansk Høimesse. I 1749 an­ søgte imidlertid 40 Familier om Tilladelse til at bygge en særskilt tydsk Kirke ved Hjælp af en Kollekt og et Lotterie. Dette tillodes, og en Plan udarbeidedes af Hof­ bygmester Oberst Eigtved, men ban døde, forinden Planen bragtes til Udførelse, hvor­ efter Kirken opførtes af Hofbygmester G. T. Anthon, dog efter Eigtveds Tegninger. Grundstenen blev lagt i 1755, ogKirken toges i Brug i 1759, skjøndt den først fuldførtes i 1769. Det er en smuk Bygning med et ottekantet Taarn, der har et kobbertækket Spiir, som rager 112 Alen op. Taarnet er ligesom Facaden beklædt med Sandsteen. Det Indre danner en lys, rummelig og høi Firkant medhvidt, fladt Loft; Murene ere paa de tre Sider skjulte ved lukkede Pulpiturer i 3 Etager; den kongelige Stol er nær Hovedindgangen ligeoverfor Altret, der er af norsk Marmor. Under Kirken er der et Gravkapel, i hvilket blandt Andre hviler Historikeren P. F. Suhm, samt Medlemmer af de bekjendte Familier Moltke, Scheel-Piessen, Steemann, Lorck, Fenger, Meinert, Holm og Flere. (See den danske Atlas II og Lic. Rothe: Udsigt over Kjøbenhavns Kirkers Historie 1859).