PropforningenP_1894

Dette maatte naturligvis ærgre Hverdagsmenneskerne, der da ogsaa blev saa gale i Kalotten, at Turen helt maatte aflyses paa Grund af manglende Tilslutning, medens Søndagsturen foregik — ja normalt maa det vel kaldes — thi Kassen kom til at bløde med 74 Kr. 43 Øre for den Flothed at køre i Ekstratog eller Særtog eller hvilken fin Benævnelse, Toget nu havde, men der var jo rigtignok ogsaa en 1ste Klasses Kupé for Festkomitéen, Bestyrelse og andre Honoratiores, og saa kunde de øvrige Deltagere slaas om 2den og 3dje Klasses Kupéerne. Datoen for den projekterede men opgivne Udflugt var Tirsdag den 28. Juni, og for den anden, der blev foretaget, Søndag den 24. Juli. Alle disse Begrædeligheder er heldigvis refererede i Bestyrel­ sens Forhandlingsprotokol for 5. Juli og senere, i modsat Fald havde det da været umuligt at huske det saa nøje. I denne Periode begyndte Samlermærkerne netop al grassere, og man skulde kende Propforeningens Bestyrelse daarligt, hvis man troede, at den vilde lade sig sejle agterud paa dette. Omraade. Naturligvis var Samlermærker det eneste rigtige ovenpaa de hid­ tidige Skuffelser. —- Frisk Mod, Antonius! og man bestiller 20,000 Samlermærker. Ja, man var dog ikke fræk nok til at benytte dette med Rette berygtede Navn, men kaldte dem nok saa smukt Agitations- eller Velgørenhedsmærker, og nu skulde der slaaes et Slag. Jo Godmorgen! Skønt der agiteredes for at blive af med disse Agitationsmærker — det var nu ellers lidt bagvendt, det var jo Mærkerne, der skulde agitere for os — saa gik.de ikke bedre end et Brevkort, som viste en Konfirmand og Konfirmandinde samt Propforeningens Motto, og som nogle Aar tidligere var fremstillet i et ret stort Oplag. Naa, heldigvis var Udgiften til disse Forlagsartikler ikke svim­ lende Summer. Hele Oplaget af Mærker kostede saaledes kun 30 Kr. 50 Øre, og dette Beløb kom jo sagtens ind, men det var Udsigten til den glimrende Geschæft, der blev skuffet. Alligevel tabte man ikke Humøret, men gik videre med Arrangementerne, kun holdt man foreløbig Næsen fra Forlagsvirksomheden, og det var vistnok ganske klogt. Den tidligere omtalte Flytning af Kontoret fra Western! lil Valdemarsgade foretoges den 3. og 4. Juni, og man faar nu betydelig bedre Plads end hidtil, noget der tiltrængtes i høj Grad. At vi i 1919 godt kunde have Brug for endnu mere Plads, er kun glæde­ ligt og viser Foreningens store Fremgang. 90

Made with