PropforningenP_1894

Ved denne Fest spillede Livgardens Orkester under Musik­ direktør V a ld e m a r N i e l s e n s Ledelse, og i det hele taget var alt anlagt saa stort og flot, at det endnu kan varme om Hjertet, naar Minderne fra den Tid opfriskes. Ovenpaa saa store Anstrængelser blev Overskudet naturligvis kæmpemæssigt, idet det blev 1724 Kr. 94 Øre, hvilket var over 700 Kroner mere end sidste Aar. Foruden Festkomitéen, som naturligvis trak det største Læs, var alle Kræfter taget i Brug, Bestyrelsen og Bureauer solgle Hil- letter, og Forbindelsen mellem disse og Komitéens Kasserer, J ul . R a sm u s s e n paa Enghaveplads, og dens Formand, V a ld e m a s R ap p , vedligeholdtes stadig med Stafetter, ja selv vor gamle Ven A arøe , der den Gang var kendt af alle, blev mobiliseret og anvendt som Kurér. Den Gang havde vi jo endnu ikke noget Kontor, saa hele Billetsalget og øvrige Administration var fordelt over hele Byen, og her tog Bureauerne et godt Tag med, idet de besørgede alt dette, der nu hovedsagelig er underlagt Kontoret. Man ser saaledes under Opraabet til Julefesten 27 Bureauer anførte, hovedsagelig Handlende og Restauratører, hvor alt Prop- foreningsmateriale kunde erholdes og Mulkter, Kapsler og andet afleveres. Ja, de var mægtigere Hjælpere til Propforeningens rivende Vækst og er da langtfra overflødige nu, endskønt Kontoret har lettet dem en Del af deres Arbejde. Saavidst som det i det private Liv kan hænde, at man maa sige et Medmenneske en drøj Sandhed, saaledes kan det ogsaa ske, at Foreninger med omtrent sideordnede F o rm a a l kommer i I laaret paa hverandre, grundet paa Forstaaelse eller Misforstaaelse af visse Form aal. Saaledes havde Propforeningen i længere Tid haft et godt Øje til Foreningen »Frederiks Minde«, der efter vor Mening traadte temmelig rigeligt udenfor Filantropiens Grundregler, og dette vort Syn gav sig Udslag i en kras Artikel i »Gavn og Glæde«s Nummer 49. Nu maa det vel erindres, at begge Foreninger havde mange fælles Medlemmer, saa vi var udmærket a jou r med »Fr. M.«s Leben und Treiben, og mente os i vor gode Ret til at være Dydens Vogtere, og gav desaarsag »Fr. M.« det glatte Lag. Der udviklede sig en længere Korrespondance mellem de respektive Bestyrelser, og det endte omsider med en ikke helt overbevisende, men over- maade harm fnysende Protest fra »Fr. M.«s daværende Bestyrelse, og da denne Udladning havde gydt Olie paa de oprørte Bølger, gled man atter ind i smult Vande. 78