PropforningenP_1894

Den gamle Prop var god nok i den Tid Foreningen var lille, og man Mand og Mand imellem kunde kontrollere at Kontingentet var indbetalt, men i de sidste Aar havde dette været en Umulig­ hed, man maa jo vel erindre, at hidtil havde Proppen været en ganske almindelig Korkskive, kun forsynet med et indbrændl »P« paa begge Sider, denne viste altsaa intet andet, end at Inde­ haveren formodentlig i sin Tid havde betalt Kontingent til Prop- foreningen, men hvornaar oplyste den intet om. Det maa erindres, at Proppen har lo Opgaver. Den ene er at indbringe Propmulkter ved — helst hyppig — Fremvisning, og skulde den endelig blive forevist en Mand, der endnu ikke er Medlem, er den menneskelige Nysgerrighed saa stor, at han nok vilde forhøre sig om hvad den »Dingswasser« betød, og saa tor- haabentlig, efter at have faaet sin Nysgerrighed tilfredsstillet, melde sig ind. Se her traadte Proppen jo samtidig i Agitationens Tjeneste, men da alt og alle indenfor Propforeningen gør det, og det tages som en Selvfølge, al vi er Agitatorer, tæller dette sidste ikke med som en særlig Opgave. For del andet skal Proppen erstatte Medlemskortet, som det ellers almindeligvis bruges i Foreningslivet. Der havde den gamle sin Mangel og den nye sin Fortjeneste, idet denne skiftes hvert Aar ved Kontingentets Erlæggelse, og da den er forsynet med Aarstallet for det paagældende Forretningsaar, er man altid a jour med om Indehaveren har betalt sit Kontingent. Man kan kon­ statere om Venner og Bekendte har gjort deres Borgerpligt, og ved Sammenkomster og Festiviteter behøver.Proppen blot al forevises, er det den gældende, er Manden »all right«. Metalpropperne skif­ tede tilmed Farve i en Turnus af fire Aar i Kobber, Messing, Nikkel og blaat anløbet, hvilken sidste Farve dog kun ved en meget velvillig Bedømmelse kunde kaldes blaa; denne Skiften gjorde det lettere at skelne de forskellige Aargange Propper fra hinanden. Fjorten-Aars Stiftelsesfest afholdtes den 1. September i »St. An­ dreas Ordenen«s Selskabslokaler og etableredes ganske »en famille«, omtrent som Halvfemsernes Smaafester. Man spiste en varm Bet og en Ostepind, holdt Taler og sang om vort Foreningsliv og dels 1ildragelser, og hvad der ikke var det mindst morsomme, man besørgede selv Underholdningen. Der var Ueberbrettl-Forestilling, Bi-ba-bo-Teater og naturligvis vort nys anskaffede Tintamaresque- Teater. Det var rigtig gammeldags hyggeligt og morsomt, og man tog hjem i god borgerlig Tid, Klokken 2, efter et Par Timers Dans. Paa den ordinære Generalforsamling den 21. Oktober i Haand- værkerforeningen, Kronprinsensgade, blev der tildelt 9 Medlemmer 73