PropforningenP_1894

Festudvalgsmedlemmer, kan just ikke siges. Naa, Festudvalgs­ medlemmer maa nu en Gang være begavede med en stor Sindsro, og forsynede med en tyk Hud. En anden Sejltur. Programmet lovede Udflugt til Kullen med Spisning om Bord. Det var en Søndag Morgen. Vi tog af Sted fra Havnegade om Bord paa »Saltholm«. Den medbragte Frokost indtoges, da »Tre­ kroner« var passeret, og enkelte afleverede den nogen Tid efter, da det var begyndt at blæse op. Der afholdtes nu Skibsraad, hvor Kaptajnen foreholdt os det risikable i at tage til Mølle, Havnebyen ved Kullen, da vi med den Vind, der herskede, neppe vilde kunne komme ind i Havnen, og kom vi ind, vilde der blive et saadant Lavvande, at Skibet ikke vilde kunne afsejle før tidligst henad Morgenstunden, og vore Deltagere maatte saa overnatte her og komme for sent tilbage til København. Turen var jo nemlig kun planlagt som én Dags Tur. Desuden vilde vi i begge Tilfælde faa rigeligt med Søsyge om Bord, hvorfor han raadede til at lægge Turen om til Helsingborg—Helsingør, i Stedet for at at spilde Tiden med at tage længere Nord paa. Man enedes dog om at sejle forbi Kronborg og ud i Kattegat, for at se hvor galt Vejret vilde skabe sig. For de søstærke kunde der neppe gives en prægtigere Tur end denne, og Udvalget gruede da ogsaa for at skulle ændre alle sine Planer og nu i Huj og IIast, oven i Købet paa en Helligdag, hvor alt rimeligvis var optaget, skaffe flere Hundrede Deltagere Plads og Sted til at danse. Da Kaptajnen stadigt holdt paa, at Udsigterne ikke bedredes, og vi saa begyndende Ofre til Neptun, lod vi Skuden vende. Men nu vankede der rigtignok grov Konfekt til Udvalget. Enkelte meget energiske Deltagere foreholdt Udvalget det urig­ tige, uforsvarlige, ulovlige og en hel Del andet med »u « foran i at ændre Turen; tog man paa en Sejltur, kunde der ikke tages Hen­ syn til mindre søstærke; disse kunde være blevet hjemme; de vilde til Kullen og eventuelt tage med Vogne tilbage til Helsingborg — der var vist ikke etableret Togforbindelse dengang — naturligvis paa Foreningens Regning. Tak Skæbne — saa kunde vi godt melde os Konkurs med det samme; thi det vilde blive en yderst kostbar Historie, og vi fik næppe Rederiet lil at godtgøre os disse Ekstraudgifter. Da vi kom til Helsingborg var Oppositionen saa kraftig, at Fest-Udvalget fandt det raadeligst at tilkalde Sagkyndige, hvorfor Havnefogeden og Skibets Kaptajn fra Kommandobroen klarlagde 174

Made with