PropforningenP_1894

S e l s k a b e l ig h e d har aitid været vor Forenings stærke Side; men det rnaa jo her ogsaa erindres, at det Formaal, Foreningen stiftedes paa, netop var Selskabeligheden. Det varede jo ganske vist kun fem Fjerdingaar, før Filantropien at hævde sig sideordnet, særligt da en betydelig Del af vore Indtæg­ ter netop flyder fra denne Kilde, idet vi har det gamle Sprichwort i Erindring: »Er Sindet let og glad, staar Pungen videst aaben«. Dette har naturligvis til Følge, at spøgefulde og Spøgefugle ret faar deres Tumleplads ved Gilder og Fester i de ældre Tider, idet alle omtrent var Dus indbyrdes, i alt Fald for Kavalerernes Ved­ kommende, og i en saadan snævrere Kreds gælder det jo om selv at yde sin Indsats til Morskaben, hvorfor netop den første l ids Festiviteter var saa tiltrækkende ved deres Umiddelbarhed. Lad os tage nogle af disse gamle Minder frem; at de ikke kommer i Nummerorden efter Aarene skader dem ikke; de er lige morsomme og lige forstaaelige derfor. Som et af de ældste Bidrag til Morskaben vil mange af os erind re »Vandmøllen«. Det begyndte gerne med, at Deltagerne selv krævede den; den var netop udmærket egnet til at befordre Selskabeligheden i et ikke altfor stort Selskab, idet de fleste af Deltagerne kunde faa en Bolle deri. C h k i s t o f k k k S chkklk som Hovedpersonen fordelte Rollerne: én med en Bordkniv stukket ind under Bordpladen, to eller flere liggende paa Knæ paa Gulvet med sammenkrøllede Aviser i Hæn­ derne; naturligvis skulde der være Sand paa Gulvet, en Spytte­ bakke, helst med rent Sand, væltes, og nu kan Forestillingen begynde. Stoffer sa'tter i med sin Tenor, og til en Sang paa en ret me­ lankolsk Melodi klaprer Bordkniven, det er Møllehjulet, og Avi­ serne maler Sandet rundt paa Gulvet, det er Vandets Rislen. 169

holdt sit Indtog, men den selskabelige Side har dog indtil Dato vidst