ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

214

V ilh. L orenzen

Med „Frederiksstaden“ — den største Bedrift i og med København i denne Konges Tid, var Hovedstaden praktisk talt færdig for lang Tid fremefter. Den S truk­ tur, Byen havde faaet i 1750’erne, beholdt den indtil den store Brand 1795. Kun h ist og her skete m indre Forandringer i Frede­ rik V ’s første 11 Regeringsaar. Desværre fandt heller ikke store Forandringer Sted med Hensyn til Gadernes Renlighed og Brolægning. Stadig maa Myndighederne kæmpe for at faa Borgerne til at respektere Forordnin­ ger og Reglementer paa disse Omraader — og Forhol­ dene blev ogsaa bedre, men langtfra som Myndighederne ønskede dem, selv om Følelsen for „A lm envellet“ var voksende indenfor Borgerskabet. Blandt de m indre Ændringer, der fandt Sted, var en Omdannelse af K g s . N y t o r v , hvor Eigtveds Kgl. Theater rejste sig i Aarene efter 1748 paa det nuværende Thea- ters Plads og gav Torvets Hjørne mod Holm ens Kanal monumental Betoning. I Aaret 1749 bestem tes, at P lad ­ sen skulde bruges til Eksercerplads i Stedet for den da nedlagte Mønstringsplads i Amalienborgkvarteret. „Krindsens“ Træer blev taget op Aaret efter og udenfor Østerport sat paa den gam le Kongevej, som gaar fra bemeldte Port til V ibenshus — altsaa paa nuværende Østerbrogade og Østre Allé !„Københavnske danske P o st­ tidender“ er 1756 m eget begejstret: „Hvor prægtig en Zirat denne Hoved-Stad udi afvigte V inter har erholdet udi den store Kgs. Nytorv, falder nu først ret udi Ø j­ nene, da denne m agnifique Plads er bleven fuldkommen røddelig, et Torv, som der næppe findes Mage til udi nogen Stad i Europa. Fornemmelig præsenterer sig Kong Christian V ’s kostbare Statua Equestris, der ogsaa nu har hver Dag saa mange Beskuere, ligesom den nylig var bleven oprejst.“ Men Borgerne var m indre imponerede