ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. Lorenzen

2 1 2

del i „Byen med de skønne Taarne“. Lad gaa, at der bag alt dette ogsaa laa den enevældige Monarks Trang til at give Kongemagten kunstnerisk Relief, dette gjald t ogsaa hans Fader og deres Standsfæ ller ude i Europa, men som hos mange af dem har det heller ikke hos Frede­ rik V udelukket en virkelig Følelse for Arkitekturen i T idens Rococcodragt. Han er forøvrigt i al sin Færd Rococcofyrsten — baade paa Godt og O n d t! Ogsaa for Arkitekturen i dens største Stil — Byp lan ­ lægning med dertil hørende Bybygning -—- havde han aabenbart en levende Forstaaelse. Det faldt i hans Lod at skabe „Frederiksstaden“, der med Amalienborg Plads blev et af Europas fornem ste Barokanlæg — lige m ar­ kant i P lan som i Opbygning. Men det er karakteristisk for Tiden, at det ikke var de professionelle Fortifikationsteknikere, der fik denne som andre store Byggeopgaver betroet, skøn t Kongen havde en saa dygtig Mand som S. C. Gedde ( t 1766) til Chef for Fortifikationsetaten, kendt bl. a. fra sine P laner til en Afløser af Nyborg ved Slipshavn.69) Ganske vist var ogsaa baade Eigtved ( t 1754) og Thura ( t 1759) In ­ geniørofficerer, men det var i den civile Bygningskunst, de fortrinsvis blev brugt og gjorde saa fortrinlig Fyldest. Ogsaa disse to Mænd havde Frederik V arvet fra Fade­ ren. Vel laa det offen tlige Bygningsvæ sen stadig under Bygningskomm issionen af 1742, men de her behandlede første 11 Aar af Frederik V ’s Regering er fortrinsvis E igtveds og Thuras. — Endelig bør i denne Forbindelse ogsaa nævnes, at Banner Mathiesen fortsatte som Stads­ bygmester i disse Aar, med Peter Moldrup Balle som Stadskonduktør. Forøvrigt stod dygtige Bygmestre, for­ uden de kongeligt ansatte, til Raadighed for velhavende Bygherrer. 09) V ilh . L o ren zen i K u ltu rm in d er, 1943: F ra B a r o k tid e n s B y ­ p la n læ g n in g i D anm ark .