ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

204

V ilh. L orenzen

Kongen benyttede, beherskede dygtigt denne A rk itektur­ retning — de yngre særlig dens fran sk -sach sisk e Form. I d e n g a m l e B y s afbrændte Kvarterer havde Christian VI arvet den af Faderen paabegyndte, om fat­ tende Saneringsproces, og den gav ham og hans Mænd nok at bestille. K o r te t a f 1730 blev, s om d e t s y n e s, f a k ­ tis k fu lg t. De største Forandringer skete ved Omdannel­ sen af ældste Bykærne, som Frederiksberggade nu skar lige igennem , sam t ved Udlæggelsen af Kultorvet. Af mere monum entale Bygninger byggede J. C. Krieger Vaisenhuset paa Nytorv, hvor nu Domhuset ligger, men ellers prægedes Bebyggelsen af alm indelige Borgerhuse, som oftest af den alt traditionelle Kvisthustype.62) De stateligste af de saakaldte „Ildebrandshuse“ er op ­ førte efter Kriegers Tegninger. Paa ægte Barokmaner bestræbte man sig for, at Gaderummene skulde faa et ensartet Præg, helst ved at Gesimserne holdtes i samme eller nogenlunde samme Højde, hvad dog kun tildels lykkedes. Og dog faar man et levende Indtryk af, at der var en ikke ringe udtalt ark itek ton isk Helhed over Gade- og P ladsbilleder i de nybyggede Kvarterer, efterhaanden som de rejste sig paa de øde Tomter. Men foreløbig gik det kun trægt med det private Byggeri, der sorterede u n ­ der Magistraten. Modstanden mod de oprindelig givne Ordrer var stadig stor, og baade Begering og Magistrat ynkedes over de arme Mennesker. For at faa sat Gang i T ingene benyttedes de sædvanlige Midler — Løfter om Frihed for Skatter, A fgifter og Byrder for en vis Aar- række. Der var dog navnlig to Ting, der ansporede Bor­ gerskabet til at bygge. I Aaret 1731 blev der givet T illa ­ d else til, h v o r s om h e ls t i S tad en , at b yg g e i G r un dm u r eller B in d in g s væ r k , g a n sk e s om d e t behag ed e den E n ­ k e lte — dog skulde han følge den udstukne Gadelinie. C2) H ugo M a tth iessen : K b h sk e. G ader, 1924, p. 36 ff.