Postgiro50År
591950339
101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER
E X L I B R I . S
K Ø B E N H A V N S R A A D H U S - B IB L .IO T E K
ben «ctxtne?te gremtib at tnbføxe ^ Í Í S T * « » °>ttßa\ at ' T e Mb Snbbetating af et T a r n » te en S f tont\ f X e n b fle Wetter. s S ä ' ä : og Sporene. POSTGIRO i50 ÂR
Så langt tilbagede flesteaf oskan huske, har postgiroen været etnatur ligtled ivorhverdags pengeomsæt ning. Har vi ikke troligtår efterår ind betaltvore regninger - fra huslefen tilavis-abonnementet - på en eller anden postgirokonto? Ellervihar overførtpengene fravor egen konto, hvis vida ellershar haft en sådan. Vi betragterpostgiroen som en selv følgelighed, men sådan har det ikke altidværet.
Det erkun 50 årsiden, atpostgi roen holdt sit indtog iDanmark som en skelsættende nyhed iposttjene sten. Tidligere var postvæsenets bidrag tilpengeomsætningen ibogstavelig forstand pengetransporten. Gennem postgiroen udvikledes denne funk tion tiletbetalingssystem afhøf ef fektivitet og sikkerhed. Af transport-forretningen er opstået etmoderne pengeinstitut af særlig karakter: postgirokontoret. Det er den historie, som her ikorte træk skal fortælles.
Postgiro i 50 år Af G e r t H a m m e r b y . Udgivet af P o s t g i r o k o n t o r e t . København 1970
Penge på gennemtræk
»Pengebrevet«. David Monies' genrebillede fra 1861 afspejler den forventningsfulde opstandelse omkring en pengeforsendelse i gamle dage. 2
Vi v a r h v e rk e n de fø rste eller de sidste. Ude i E u ro p a h a v d e p o s tg iro sy stem e t b e s tå e t sin p røve, inden d e t den 1. ja n u a r 1920 - i p å sk e krisen s og g en fo ren ingen s å r - h o ld t sit in d to g i D a nm a rk . Men vi v a r d e t fø rste la n d i N o rd en , der in d fø rte d e t ny e b e ta lin g ssy stem . T an k en v a r i g ru n d en såre enkel. H v a d k a n væ re m ere lige til, end a t den, d er få r tils e n d t penge pr. post, la d e r p o stvæ s e n e t sam le belø bene p å en k o n to . K o n to h a v e re n k an så e fte r b eh ag og beh ov hæ ve sine penge eller lad e p o stvæ sen e t ud b e ta le dem til and re. Og end nu enk lere k a n k o n to h a v e re n afgøre sine b e ta lin g e r v ed b lo t a t lade p o stvæ sen e t overfø re pengene til an d re p o s tk u n d e rs k o n ti. I d e t sid ste tilfæ ld e afv ik les en b e ta lin g ud en b ru g af k o n ta n te penge, og d e t er n e to p g iro -sy ste m ets bæ rende ide. Giro er d e t it a lienske ord for k red sløb (fra d e t la tin sk e gyrus, ru n d k re d s, a fle d t af græsk). G iro -tan k en i sig selv er æ ldgam mel. D en v a r k e n d t i o ld tid en . De gam le æ g y p te re depon ered e deres ko rn i s ta te n s lag re og afg jo rd e de res reg n sk ab e r v ed a t træ k k e på b eho ldn ing ern e, ud en a t k o rn e t blev rø rt. I m id d e lald e ren op stod g iro -b a n ke r i Ita lien , den fø rste i Venezia i 1587. K u n d e rn e fo re tog in d sk ud
i gu ld og sølv, og deres in d b y rd e s afregn inger reg istrered e s i b an k en s bøger. M eta llet blev ikke rø rt. S n a rt du kk ed e g iro -b an k e r også op i N o rd eu rop a, m en deres for tje n e s te r iø v rig t u f o r ta lt fo rb lev de re d sk a b e r for sto rh an d e len . P eng evæ sen ets d em o k ra tise rin g v a r fo rb e h o ld t senere å rh u n d re der, og i denne proces fik p o stvæ sen e t en væ sen tlig andel. F ra d e t sk revn e ord til penge b re v e t v a r ve jen ikke lang. F o lk f a n d t h u rtig t ud af a t komm e penge i k o n v o lu tte rn e . D e t d a n ske po stvæ sen , som C h ristian IV g ru n d lag d e ju le a fte n 1624, fik tid lig t en fa stslå e t rolle som m ellem led i pengeom sæ tn ingen . O pgaven blev lø st i ta k t m ed de sk iften d e tid e rs k ra v til k om m u n i k a tio n e n i sam fu n d e t - og d e t vil sige, a t der fø rst kom sk red i u d v ik ling en i forrige å rh u n d red e . A fsendelsen af e t pengeb rev v a r e nd nu en om stæ ndelig affæ re. Af senderen m å tte person lig møde frem på p o s tk o n to re t og i p o st funk tio næ ren s p å sy n lægge p en gene i b re v e t og forsegle d et. Mod ta g e re n h a v d e d e t ikke bed re. H a n m å tte også p å p o stk o n to re t, h v o r d e t ank om n e b rev skulle åbn es og pengene e ftertæ lle s i h an s påsyn . B estemm elserne lem pedes efte r h ån d en , m en m an kom ikke ud en om d e t tid sslugende pengetæ lleri. F o r sam fu n d e t op stod e t prob lem , 3
D O [p
fo rd i de sta d ig s tø rre pengebeløb, der v a r p å rejse gennem la n d e t i forseglede k u v e rte r, i den tid v a r u n d d ra g e t om sæ tn ingen . P o sta n v isn in g e n d u k k e d e op i D a nm a rk i 1861. D en b e tø d en le t telse i arb e jd sg an g en , m en den k u n n e ik k e h e lt e r s ta tte p en g eb re vet. Og po sta n v isn in g e n lø ste ikke spø rg sm å let om de u p ro d u k tiv e penge, fo rd i p o s tk o n to re rn e nu v a r n ø d t til a t ligge inde m ed sto re kasseb eho ldn in g e r for a t k u n n e k la re u d b e ta lin g e rn e . D en vo k sen de h a n d e l og in d u s tri sk a b te behov for ny e b e ta lin g sfo r m er. Op m od å rh u n d re d e s k ifte t slog check ’en igennem , m en b a n k e rn e v a r selv k la re ov er den s be græn sning. De sto re penge v a r b a n k e rn e s sag. Sm åbeløb p å g en n em træ k v a r k u n til u lejlighed. D em ov erlod m a n gerne til p o s t væ senet. P o s tvæ s e n e t m å tte således løse en opgave, som a n d re lod ligge, og p å denne b a g g ru n d op sto d d e t m o derne po stg iro -væ sen . D e t b e g y n d te i Ø strig - og næ r m e st ved e t tilfæ lde. D en n y o p re t te d e østrig ske p o s ts p a re b a n k v a r i
« p l a ç a tt
angaacnbt bef, fom foc gwmttbcn ffaf iagitageé i £enf«nbe tit ©ww diet gaffer incb ©ancofcMct fom forfenfeeé met» ^øften.
JtiobenÇaon, ten a*. 9 îo». 180 4.
îcçft fcos ©ititu-ut go b ait g te te tif © cfjults, iongelig 03 UulvccfIt«tC»2>oatcvÉf«r-
£ 'il îieêjfam »»et bem ; fetpaa JccggeS benne 9>nffe i en 2on»elut, fam naat beit ubfolbeS, fjae ben »cb©tbett flageube garni; ©tçffet i , fommaae »«tt lige, eüet nœ|len ligefaa ftott, fom a ,'lœggei fatfî ooer, berpaa c, font iffe waae naae tengetc, enb fil mtSf paa a, »g tilfîbfi d og-e; c laftei fait paa b , og d og e paa h og c. fDecnaîfî fættcS farfl TlffenbetenS ^egli ®ib(en, og enbellg I bennes elter Ôoerbeingetens SRû!t»setelfe af ÿojimepercn i egen iperfon fpoffs fegletpaa begge©¡ber ofljlini Segt, faa af aile fre ©egl tomme (il af fiaae i ert fïraae Êinie. ©aa- lebeS Til »alle Vedkommendes Efterretning og Iagt tagelse« udstedte General-Postamtet i 1804 en for ordning om pengesedlers forsendelse med posten. »Postbetienterne« skulle nøje overvåge, »at der i Henseende til den udvortes Form ingenlunde finder nogen Afvigelse Sted fra den her givne Forskrivt«. van skeligh ede r og sku lle h a v e en sa ltv a n d s in d sp rø jtn in g . F o r a t op m u n tre e rh v e rv s liv e t til in d sk u d in d fø rte p o s ts p a re b a n k e n i 1883 den o rdn ing , a t k o n to h a v e rn e ge b y rfrit k u n n e overfø re - girere - beløb m ellem deres k o n ti. E k s p e rim e n te t ly kk ed es over al fo rv en tn in g . P o s ts p a re b a n k e n m ang edob led e på e t å r sin om sæ t ning. P o s tc h e c k -sy stem e t, som d e t k ald tes, in d fø rte s i hele d o b b e lt m on a rk ie t. Schweiz fu lg te e fte r i 1906, T y sk la n d i 1909. D e t v a r gennem flere å r ly kk edes de ty sk e sp areka sse r a t fo rh ale indførelsen. I D a nm a rk h a v d e m yn d ig h ed e rn e b e tæ nkeligh eder. T id en v a r end nu ikke m oden. Op til 1920 v a r d u fte n af den b ræ n d e n d e lak , h v o rm ed væ rd ipo sten forsegledes, uløselig fo rb u n d e t m ed d an sk e p o s tk o n to rer. F o rin d en h a v d e d e t nye b e ta ling s-system yd erlige re v u n d e t in d pas i Belgien, H o lland , F ra n k rig , L ux em b ou rg og Ita lien . Den d ire k te a n led n in g til in d fø relsen vek slede fra la n d til land . Nogle s te d e r sku lle po stg iro en af h jæ lpe m ang elen p å k o n ta n te r, a n dre ste d e r b rem se seddelp resser, der tru e d e m ed a t løbe løbsk. P o stg iroen v a r ik k e nødv end igv is k n y tte t til en p o s tsp a re b a n k . Den k u n n e s tå p å egne ben. D en im øde kom fø rst og frem m e st e t a k tu e lt behov for en n y b e taling sfo rm . Pengepostbud Ole Olsen fra Assens udførte sit be troede arbejde indtil han 81 år gammel døde i tjene sten i 1896. Også hans søn var pengepostbud. I vore dage har postgiroen i så vid udstrækning over taget det gamle pengepostbuds arbejde, at end ikke stillingsbetegnelsen er blevet tilbage. 5 Det lange tilløb Centralpostbygningen i Tietgensgade. Planerne om postgirotjenesten blev udformet i generaldirektoratet på 2. sal og i fire år havde postgirokontoret til huse i bygningens mansard-etage. Paul Fischers maleri findes på Post- og Telegrafmuseet i København. 6 Po stg iro en s succes v a r n a tu rlig v is b lev e t b em æ rk e t i D a nm a rk , og i årene op m od fø rste v e rd e n sk rig førtes en offentlig d e b a t om b e ti m eligheden af sy s tem e ts indførelse herh jemm e. P o stvæ sen e ts chef v a r c an d .p o lit. v. o. k i ø r b o e , en p o s ta l fo regang s m and , der som g e n e ra ld ire k tø r fra 1905 til 1924 in d fø rte genn em g ri bende re fo rm e r i e ta te n . K iø rboe fo rsto d , a t po stg iro en v a r en n ø dv end igh ed , hv is d e t d a n ske po stvæ sen sku lle ho ld e sig på hø jde m ed u d la n d e ts . Men fø rst m å tte m egen skepsis og træ g v a n e tæ n k n in g overv indes. I dag er d e t in te re s s a n t a t se, hvorledes m o d s ta n d e re og tilhæ n gere af po stch e ck - og g iro -sy stem e t dengang fo rd e lte sig. M o d stan d en kom fra sp a re k a s serne og fra h a n d e lssta n d e n , isæ r i p rov in sen . B a n k e rn e v a r derim od po sitive til ta n k e n . B la n d t m o d s ta n d e rn e v a r der en u d b re d t æ ngstelse for, a t po stg i roen ville træ k k e pengen e fra p ro vinsen til h o v e d s ta d e n og iø v rig t fo rstæ rke s ta te n s ind flyd e lse på pengevæ senet. - Vi h a r em bed sm æ nd no k i for vejen , v a r en ty p is k in dv end ing . B la n d t g iro -ta n k e n s v a rm e for kæm pere v a r ju ris te n , professor l . a . g r u n d t v i g , der ud fo ld ede en livlig a g ita tio n i p ro v in sh a n d e ls foreningerne, hv is se k re tæ r h a n v a r. G ru n d tv ig påv iste , a t g iro -tan k en v a r sund og n y ttig , n å r sy stem e t b lo t blev a dm in is tre re t rig tig t, og d e t v a r m an jo til syvende og sid st selv herre over. F rih an d e len s liberale ta n k e g a n g sad im id le rtid købm æ nden e d y b t i b lod et, og m ø d e re fe ra te r viser, a t G ru n d tv ig s tø d te på en næ sten k om p a k t m o d stan d . - Den n a tu rlig e h an del k la re r sig nok ud en po st-checks, lød d e t fra købmæ nden e. P o sta n v isn in g en er god nok til de sm å beløb. T il sto re b ru g e r v i bank -check s - og b an k en g iver tilm ed ren te ! Nogle fo rre tn in g sfo lk v e jred e bag g iro -sy stem e t fare for u d en land sk ko nk u rren c e gennem p o sto rd re fo rretn in ger. A nd re fra b a d sig, a t „po stm e stren e skulle fo rv a lte de res p en g e “ . E n enk e lt kon su l be mæ rkede dog op tim istisk , a t giro sy stem e t m åske k u n n e gøre „m in dre em beds- og bestilling smæ nd til bed re b e ta le re “ ! S pa rekasserne v a r ængstelige for deres m onopol på den lille m and s op sparing spenge og fryg ted e, a t en p o stsp a re b a n k skulle følge i p o st giroens kø lv and . G iro -tilhængerne h en v iste til er faringerne fra u d la n d e t, der viste, a t de egentlige sparepenge forb lev i sparekasserne på g run d af den hø jere ren te. Måske k a n po stg iroen ikke skade, m en den er overflødig, hed d e t så fra sparekasse-side. Men 7 e t m ere e ffe k tiv t om sæ tn ing ssy stem k u n n e m an ik k e foreslå. I b a n k k re d se så m an and erledes på sagen. D er b e tra g te d e m an ikke po stg iro en som en k o n k u rre n t, m en som en h jæ lp i a rb e jd e t m ed de tid sk ræ v e n d e sm å fo rre tn ing e r. få den døde k a p ita l ud af væ rd i b rev en e og de o ffentlige og p ri v a te kasser. Dog så m a n i b a n k k red se ik k e gerne, a t p o stvæ se n e t k n y tte d e o rd e t check til d e t nye b e ta lin g ssy stem . E fte r fø rste v e rd en sk rig s u d b ru d i 1914 to g pengefo rsend elsern e e t e n o rm t op sving. A llerede i 1909 h a v d e p o stvæ se n e t in d fø rt den o rdn ing , a t m o d ta g e rn e af m ang e p o sta n v isn in g e r k u n n e få beløbene in d s a t p å b a n k k o n ti. N u p ressede skulle und ersøg e m u ligh ed e rn e for u d v id e t b ru g af checks i p o s ttje nesten . U d v a lg e t kom til a t b e stå af regn sk ab sch ef v. m u n c k og p o stin sp e k tø r f . w i l h e l m s e n fra g e n e ra ld ire k to ra te t s am t p o stm e s te r t . s. t h o l l fra S ilkeborg. Som ud v a lg e ts s e k re tæ r v irk e d e fu ld mæg tig n . a . m ø l l e r fra g e n e ra l d ire k to ra te ts bo gh o ld e riko n to r. U d v a lg e ts in d stillin g forelå den 6. ju li 1917. D en k o n k lu d e re d e i et forslag om ind fø relse af po stch eck - Så b e g y n d te ting en e a t ta g e fa st form . K iø rboe s a tte u d v a lg e t i gang m ed a t u d a rb e jd e regler for e t d an sk po stg iro -sy stem . I som m eren 1918 blev Møller samm en m ed po stvæ senets g en eralsek retæ r, ca n d .ju r. o. c. h o l l n a g e l j e n s e n (der fo rø v rig t v a r søn af e t penge po stb u d ) send t til d e t e nd nu k rig s fø rende T y sk lan d s am t Schweiz og H o lland for a t stu d e re giro i praksis. E n tid ov ervejede m an a t o p re tte p o stg iro k o n to re r også i Å lborg, Å rhus, E sb je rg og Odense, m en m an b e slu tte d e sig dog for en cen tra lise rin g i K ø b en h av n . D e t v a r den billigste og m e st p ra k tisk e ordn ing for e t lan d af D anm a rk s stø rrelse. U n d e r d e t lange tilløb v a r d en offentlige m o d sta n d e fte rh å n d e n pacificeret. B an k e rn e g av g rø n t lys, og sparek asserne in d to g en slags ov erbæ rend e n e u tra lite t. Deres fry g t for um idd e lb a r ko nk u rren c e fra po stg iroen v a r o v e rv un d e t. „D e rtil er sy stem e t fo rm en tlig for d y rt, ligesom d e t jo ov erh ov edet ikke egner sig for m e n igm a n d “, fastslog sparek a sse in sp ek tø r h . l . b i s g a a r d , da han d e lsm in iste rie t afæskede h am en ud talelse. P o stvæ sen e ts egen m in ister, tr a fikm in ister J . H A S S IN G J Ø R G E N S E N , der selv v a r b a n km a n d , v a r s tæ rk t in teresseret. I novem be r 1918 frem s a tte h an i F o lk e tin g e t forslag til en ny postlov, hvis § 2 bl. a. inde- Generaldirektør V. O.Kiørboe (1852-1940) i en tankefuld position ved sit skrivebord i generaldirek toratet. Postgiroen var en af de mange fornyelser, han fik indført i posttjenesten. D ire k tø r c. c. c l a u s e n fra P r iv a t b a n k e n b ak k ed e i den o ffentlige d e b a t k r a f tig t op b ag p rofessor G ru n d tv ig og p å v is te den sam fund søkonom iske b e ty d n in g af a t b e h o v e t for yd erlige re re fo rm e r sig på, og K iø rbo e f a n d t tid e n inde til han d ling . I n o v em b e r 1916 n e d s a tte h a n et ud v a lg af p o stem b ed sm æ nd , d er sy stem e t i D a nm a rk u n d e r n a v n e t postgiro. K iørboes k om m e n ta r skal h av e væ ret e t o v e rb e v ist: „Vi komm er m in salighed ik k e ud en om d e t“ ! 9 8 En hærskare af kvindelig ungdom er vandret gennem postgirokontoret, siden det første hold for et halvt århundrede siden holdt sit indtog. Her åbner da merne morgenposten i 1921. Lokaleforholdene var trange i centralpostbygnin- gens tagetage, hvor det nye postgirokontor rykkede ind. Sådan så revisions-afdelingen ud i 1921. $P<>ftøecttøftetttet inbføreø. Gcfter f)bab »i erfarer, agter ^Softbcefenet i ben itcetmefie gremtib at inbføte ^5oftrf>?cf- føftemei ijerfgetnme. SDer bil derefter lunne opnaaS, at en^ber t>eb Snbbetaling af et blft ©eløb fan aabne ftg en Ghfedflonto Ijo§ $oftbæfenet, ber fam* ttbtg uble»erer be nøbbenbige SBIanfetter. Snbbetaling til (£$ecKonto bil funne finbe Steb fontant baabe gennem Canbpoftbubene og $oftf)ufene. Forhastet optimisme afspejlede sig i de første pressenotitser om »postchecksystemet«s indførelse - som her i Vendsyssel Tidende fra 19. marts 1918. Systemet var ikke lige om hjørnet, og det nåede at få navneforandring inden fødslen. h o ld t en bem ynd igelse til po stvæ sen et til a t o p re tte po stg iro . „ Je g t r o r “, sagde H assing J ø r gen sen u n d e r beh and lin g en , „ a t m an h e rv ed vil sk ab e en fo rre t ning smæ ssig k u ltu r, som ikke nu er til sted e, og d e t vil i d e t lange løb opøve k u n d e r for p en g e in sti tu t t e r n e .“ F o rs la g e t fik fra alle sider en v el villig m od tage lse. D e t v a n d re d e u b e svæ re t gennem rig sdagen , og den 9. m aj 1919 u n d e rsk re v Chri stia n X den nye po stlov . H assing Jø rg en sen u d s te d te d e re fte r en for o rdn ing om, a t po stg iro -o rdn ingen skulle træ d e i k r a f t fra 1. ja n u a r 1920. HVORNÅR DE FIK POSTGIRO Ø S TR IG ........................ 1883 TJEKKOSLOVAKIET.. 1883 U N G A R N ..................... 1890 JU GOS LAV IEN 1890 SCHWEIZ..................... 1906 J A P A N ......................... 1906 TYSK LAND .................. 1909 LUXEMBOURG . . . . 1911 BELGIEN...................... 1913 FRANKRIG.................. 1918 ITALIEN........................ 1919 DANMARK.................. 1920 SVERIGE...................... 1925 FIN LAND ..................... 1940 NORGE......................... 1943 ENG LAND ................... 1968 10 11 Et halvt århundrede Postgirokontoret kunne fra starten vigte sig med »eget trykkeri«, men det skyldtes lutter sparsommelighed. Tre postbude med typografisk fortid overtog blanket-fremstillingen, der foregik i centralpostbyg- ningens tagetage. 12 Der lød ingen b a su n e r og p au k e r, da po stg iro en blev h o ld t over dåben. Nogle sp re d te a v is n o tits e r og et besk eden t opslag p å p o s tk o n to rerne o rien te red e i e fte rå re t 1919 o ffentligheden . Næ rm ere op ly s ninger k u n n e in d h e n te s i en seks- sidet folder, der b esk rev , h v o rle des d e t ny e b e ta lin g ssy stem i frem tid en ville le tte p u b lik um „for d e t ubehagelige v ed a t tæ lle mæ ngder af u n d e rtid e n snav sede og itu re v n e pengesed ler“ . A dm in is tra tiv t b lev po stg iro en o rgan iseret som e t k o n to r i gene ra ld ire k to ra te t m ed en k o n to rch e f i spidsen. T il denn e stilling u d p e gedes den 49 -årige fu ldm æ g tig N. A. Møller. D e t v a r d en g an g e t sp rin g av an c em en t for en så ung em bed s m and ! D et nye k o n to r fik m ed Møller en leder, der v a r b e g e js tre t for giro ta n k e n og som h a v d e y d e t en p ion er-ind sats u n d e r d e t fo ru d g å ende ud v a lg sa rb e jd e . Møller v a r en moderne em b ed sm an d b lo tte t for al stø v e t k o n to riu s og m ed b e ty d e lige o rg an isa to risk e evner. H a n for blev p o s tg iro k o n to re ts chef in d til 1934. S tab en kom iø v rig t til a t b e s tå af to fu ldmæ g tige, fem k o n tro llø rer, 11 a s s is te n te r og 25 kv indelige po stk o n to riste r. T re p o stb u d e „m ed typog rafisk u d d a n n e lse “ ov ertog try k n in g e n af de ny e b la n k e tte r. D e t v a r for d y rt a t få la v e t dem ude i b y e n ! D e t nye p o stg iro k o n to r rykk ed e ind i ta g e ta g e n i c en tra lp o stb y g - n ingen i T ietgensgade. Den 1. no v em b e r 1919 åbn ed e m an for in d tegn ingen af ko n to h av e re , og i de cem ber p rø v ek ø rte d e t sam lede personale hele sy stem e t m ed fin gerede k o n ti og ind - og u d b e ta ling sk o rt. Så v a r m an klar. P rem ie ren forløb stilfæ rd ig t og u p å a g te t af pressen. D e t v a r h e lt a n d re tin g , der ved d e tte å rssk ifte op tog sindene - d y rtid en , F len s- bo rg -bevæ gelsen og den gæ rende po litisk e og sociale uro, der tre m ån ed e r senere ud lø ste m in iste rie t Zahles afskedigelse og slog gn ister u n d e r gen e ra lstre jk e -tru slen . N y tå r s n a t døde telefonen i ho v e d sta d e n og på S jæ lland. Tele fo n a rb e jd e rn e og te lefo n istind e rn e gik i stre jk e for hø jere løn. D et føltes som o u v e rtu re n til e t år m ed sto re beg ivenheder. P å denne spæ nd te b ag g run d blev po stg iro k o n to re ts s ta r t næ ppe be m æ rk e t af en stø rre offentlighed. Den 1. ja n u a r v a r en to rsd ag . E f te r en slud fu ld decem ber v a r v e jre t slåe t om til kn agend e fro st og sol skin. F o lk tr a k i tæ tte ska re r frisk lu ft p å L angelin je og i parkern e, m en i tag lo k a le rn e i T ietgen sgade herskede tra v lh e d . 1193 firm aer og p riv a tp e rso n e r h av d e på fo rh ånd te g n e t kon ti. 13 P o stg iro en s v id e re u d v ik lin g er en h isto rie om ta l, der er b le v e t stø rre og stø rre. De stig end e k u rv e r u d tr y k k e r v o rt sam fu n d s vo k sen d e a k tiv ite t gennem e t h a lv t å rh u n d re d e . De afsp e jler også p o stg iro k o n to re ts b id ra g til en ud v ik ling , der h a r stille t sted se stø rre k r a v til kom m u n ik a tio n e n p å p en g efo rm id lin gens om råde. F ra den besk edn e begyndelse i T ietg en sg ad e som e t k o n to r u n d e r g e n e ra ld ire k to ra te ts reg n sk a b sa f deling er p o s tg iro k o n to re t v o k se t til e t m an g e sid e t p e n g e in s titu t m ed sin egen profil. D e t v a r til a t overse, m en den sp an sk e syge h a v d e b u n d e t s tø r sted elen af p e rso n a le t til sengen, og de b e s tilte k o n to rm a sk in e r v a r ik k e n å e t frem fra T y sk la n d . D er v a r nok a t gøre, m en k o n to h a v e rn e m æ rkede ik k e no g et til de in te rn e van sk eligh ed er. D en n y b a g te k o n to rc h e f k u n n e m ed tilfred sh ed fa stslå , a t a lt h a v d e k la p p e t fra den fø rste dag. J a n u a r b ra g te en om sæ tn ing på 67 m illioner k r. fo rd e lt over 53.000 ek sp ed itio n e r. I decem ber samm e å r v a r om sæ tn ingen m ere end fo rd o b le t (158 m ill.), m en a n ta lle t af ek sp ed itio n e r v o k se t til over d e t fem d ob b e lte (til 273.000). Å re t h a v d e b r a g t 1619 ny e k o n to hav ere . D e t v a r s ta d ig e t besk e d e n t a n ta l, m en der b lev til gen gæ ld g jo rt f littig t b ru g af de k n a p 3.000 k o n ti. GENERALDIREKTORATET FOR POSTVÆSENET POSTGIROENS UDVIKLING GENNEM 50 ÅR Ar Antal Antal Omsæt- konti ekspedining i tioner milliarder 2.812 2.277 1,5 9.519 8.033 3,0 26.322 15.959 4,9 41.940 22.528 7,8 56.752 27.466 12,3 71.901 31.606 23,9 84.707 54.981 55,0 96.721 67.601 79,7 112.281 86.324 136,6 1 92 0 ... 1925. . . 1930 ... 1 935 ... 1 940 ... 1945. . . 1950 ... 1 955 ... 1960 ... 1965 ... 150.195 112.225 289,0 1970*) . 180.000 137.566 558,1 *) Tallene er omtrentlige. Postgirokontorets første reklametryksag udsendt ved starten i 1920, hvor der var flere posthuse end kontohavere. Endnu et år efter var der to postbude for hver kontohaver. 14 U dv ik ling en m a rk e re s af væ se n t lige fo rb ed rin g e r i k u n d e b e tje n in gen. D e t op rind elig e k r a v om e t g ru n d in d sk u d p å 25 k r. er for længst b o rtfa ld e t. E k sp e d itio n e n er g jo rt enk lere og h u rtig e re , nye om råder er d ra g e t in d u n d e r tj e nesten, gam le er b le v e t ud by gg e t. In te rn e ra tio n a lise rin g e r er kom m et k o n to h a v e rn e til gode også i form af n e d s a tte g eb y re r fo r sæ r tje n e ste r. G irering er n u som før gratis. T a k k e t væ re en g en n em fø rt m ekan isering og den n u p å b e gy nd te a u tom a tis e rin g h a r m an k u n n e t ho lde t r i t m ed fo rre tn in gernes væ k st. I 1944 æ n d redes p o stg iro k o n to rets a dm in is tra tiv e s ta tu s til „en særlig v irk s om h e d “, hv is chef (fra 1949 m ed stilling sb e teg ne lsen di rek tø r) led er k o n to r e t u n d e r a n svar overfo r g e n e ra ld ire k tø re n for post- og te leg ra fvæ sen e t. To sto re op g av e r h a r po stg iro en løst: H v e rd ag en s p en g eom sæ tn ing er b lev e t g jo rt le tte re , og pengene på g en n em træ k er i b e ty d e lig t om fang b le v e t in d fa n g e t og fo rv a n d let til s am fu n d s n y ttig e in v e ste ringer. I 50 -åre t for sin o p re tte lse er p o stg iro k o n to re t la n d e ts s tø rs te pengeom sæ tn ing sv irk som h ed , som hver dag fo rm id le r ov er to m illi arde r kr. D et er m ere end den sam lede årsom sæ tn ing i 1920. N.A. Møller (1870-1945) som nybagt kontorchef i postgirokontoret. Å rene h a r æ n d re t offen tligh eden s og i nogen g ra d s ta te n s syn p å re k lam e , m en p o s tg iro k o n to re t læg ger u n d e r k am p a g n e rn e for ny e k o n to h a v e re s ta d ig væ g t p å den person lige k o n ta k t. H e n v e n d e l serne til p u b lik um h a r k a r a k te r af saglig fo rb ru g e rv e jle d n in g og u d føres nu af po stvæ sen e ts og p o st g iro k o n to re ts særlige k u n d e k o n su len ter. D a po stg iro en i 1940 h a v d e eksi s te re t i 20 år, og a n ta lle t af k o n ti h a v d e r u n d e t de 55.000 (h v ilk e t m an f a n d t sæ rdeles tilfre d sstille n de), anslog de sagkynd ig e, a t 90 til 100.000 v a r d e t h ø je ste a n ta l k o n to h a v e re , m an k u n n e regne m ed a t få i D a nm a rk , og a t d e tte m ål lå la n g t ud e i frem tid en . De 100.000 b lev p a sse re t i fe b ru a r 1957, og i dag, h v o r m an er p å vej til 180.000 k o n to h a v e re , er m an m ere fo rsig tig m ed a t spå. D e t er g ivet, a t po stg iro en s m u ligh ede r la n g t fra er u d tøm t. A dgangen til a t o p re tte en p o s t g iro ko n to h a r a ltid s tå e t åben for enhver. K u n i to h a lv å rsp e rio d e r om k ring slu tn ing en af an d en v e r den sk rig m å tte m an sto pp e for til gangen af ny e k o n to h a v e re . D e t sky ld te s re strik tio n e rn e på p a p ir og e le k tric ite t i fo rb indelse m ed p erson alem ang el og v an skeligh e d er m ed a t skaffe nye m ask in er. Om fang et af d e t daglige a rb e jd e - i gen n em sn it en h a lv m illion eks En kunde-forespørgsel besvares i oplysningen. Dette og de følgende billeder er fra postgirobygnin gen i Vester Voldgade. p e d itio n e r - gør d e t fo rstå e lig t, a t en ra tio n e l tilre tte læ gg e lse er nø d vend ig , og a t afv ik lin g en ik k e å b n e r stø rre m u ligh ed for in d iv id u e l k u n d e b e tje n in g . P o s tg iro k o n to re t er ikke og skal ik k e væ re en b a n k fo rretn in g . Så m eget g ladere h a r m an væ re t, n å r m an in d en fo r de givne ram m er h a r k u n n e t tilre tte læ g g e en sæ rtje n e ste sk ø n t v iden de, a t k u n e t få ta l af k o n to h a v e rn e ville gøre b rug af den specielle service. D e t gæ lder således den særlige po stg i ro tje n e s te for b linde, der blev op- 18 r e tte t for e t p a r å r siden. De b linde k o n to h a v e re k a n afgive de res o rd re r pr. telefon, og a rb e jd e t v a re ta g e s iø v rig t af d am e r m ed ud d an n else i læ sning og sk rivn ing af p u n k ts k rift. P o stg iro en s fædre h av d e en v i sion om, a t d e t kæ re b a rn skulle udv ik le sig til en slags hovedkasse for alle sta tsv irk som h ed e r. Men ne to p i s ta r te n udeb lev hjæ lpen fra den k a n t, hv o rfra de allerm est h a v d e v e n te t den. Mens s ta ts in s titu tio n e rn e i u d la n d e t v a r de første, der åbn ede post- Tal i endeløse baner. Hulkort-læseren fodres. Korrespondance med punktskrift. g irokon ti, v a r de i D a nm a rk m e g et tilbageho ldende. E n k e lte un dero rdn ede in stan se r, der ønskede a t b e n y tte po stg iroen, fik endog d ire k te fo rbud mod d e t fra de res p ek tiv e revision sm ynd igheder. D et fremm ede n a tu rlig v is ikke den al m indelige tillid til sy stem et. 19 POSTGIROENS ANVENDELSE I FORSKELLIGE LANDE Danmark 170.398 35 768 Finland . 116.202 25 717 Holland. 1.672.200 132 280 Norge . . 94.741 25 759 Sverige . 561.256 71 522 Vesttyskl. 2.450.312 41 471 E n b e ty d e lig del af s ta te n s k a s seb eho ldn ing v a r tid lig e re a n b ra g t i de m ang e s ta ts in s titu tio n e rs k a s ser, og N .A . Møller, p o stg iro ko n to re ts fø rste chef, tilb r a g te m egen tid m ed a t ov erbev ise m yn d ig h e derne om, a t der k u n n e opnås be spare lser og b ed re k o n tro l, hv is s ta te n selv acc ep te red e den p en geløse om sæ tn ing gennem p o s t giroen. K u ld em u re n b e g y n d te fø rs t a t sm elte, e fte r a t c. v . b r a m s n æ s , den senere n a tio n a lb a n k d ire k tø r, i 1924 b lev fin an sm in iste r. P å B ram snæ s’ fo ra n led n in g to g flere s ta ts in s titu tio n e r po stg iro en i a n vendelse. A m ts s tu e s k a tte rn e blev n u o p k ræ v e t p r. p o stg iro in d b e ta ling sk o rt. D en gang v a r d e t lid t af en a dm in is tra tiv sen sation . I dag fa ld e r d e t gan ske selvfølgeligt, Centralkartoteket skal holde styr på 180.000 nav ne og adresser. i dag b la n d t p o stg iro k o n to re ts sto rk u n d e r, og v ed s it 50 års ju b i læum s tå r po stg iro en ov er fo r sin h id til s tø rste a rb e jd so p g a v e : k ild e sk a t-in d b e ta lin g e rn e . Disse opgav er, der k ræ v e r m illi oner af ud reg n ing e r, bilag og ko n to u d sk rifte r, k a n k u n løses v ed h jæ lp af den elek tro n isk e d a ta -b e handling . a t a fg ifter til d e t offentlige, fra rad io licen sen til m o to rs k a tte n , in d kasseres på d en ne m åde. D e t k a n også næ vnes, a t reg lerne for a d v o k a te rs o p re tte lse af k lie n t k o n ti i 1968 ud v id ed e s til også a t om fa tte po stg iro en . E n tillid s erklæ ring, der ville h a v e g læ d et giropionererne. K om m u n e rn e og syg ekasserne er Men n e to p den avan cerede edb- te k n ik er sam tid ig sky ld i, a t „den lille k o n to h a v e r“ ikke komm er til k o rt un d er g igan ternes opm arch . P å ed b -b å n d e t er alle lige. D e t eksp ederer m ed samm e velop lag t h ed s to rk u n d e n som den p riv a te k o n toh av e r. 21 2 0 Giro-fond og giro-rente Tænke, tænke 2 2 D et ly d e r som en u to p i, a t en s ta ts in s titu tio n k a n y d e g ra tis ser vice ud en a t k o s te s k a tte y d e rn e noget og tilm e d give ov e rsk ud . Men d e tte k u n s ts ty k k e h a r p o s t g iro k o n to re t fa k tis k p ræ s te re t. H emm eligh eden er den, a t p o s t g iro k o n to re t få r de penge, der til enhver tid er p å v a n d rin g m ellem afsendere og m o d tag e re , til a t yngle un d e rv e js. T ra n s p o rte n b e ta les af d e t u d b y tte , de k a s te r af sig. P o s tg iro k o n to re t m o d ta g e r h v e r dag h u n d re d e tu s in d e r af in d b e ta linger, og selvom pengen e i reglen h u rtig t træ k k e s ud igen, opsam les der m ellem å r og d ag b etyd e lig e summ er p å k o n to h a v e rn e s k o n ti. E n del af pengen e b liv e r jo i h u s e t på evig c irk u la tio n m ellem k o n to havern e. M idlerne i p o s tg iro k o n to re t er fu ld t og h e lt k o n to h a v e rn e s penge. Der er ingen g ræ n se r for in d s k u d denes stø rrelse, h v e rk e n op ad eller nedad, og pengen e k a n hæves uden varsel. E n p o stg iro k o n to er altså lige så god som k o n ta n te penge. De penge, d er ik k e er nødv end ige som k a sseb eho ldn in g , a n b rin g e r p o stg iro k o n to re t til fa st fo rre n t- ning, og hele v irk som h ed en fin a n cières af u d b y tte t. O v e rsk u d d e t indg år i po st- og te leg ra fvæ sen e ts regnskab. Renteindtægterne muliggør, at gireringer kan udføres gratis, og a t der k u n tag e s beskedn e geby rer for sæ rtjen e ste r. In d b e ta lin g til en po stg iro k o n to k o ste r m eget m in dre end en po stanv isn ing , og ge b y re t m å b e tra g te s som po stvæ se n e ts ved e rlag for pengenes over førsel til po stg iro k o n to re t, hv o rfra den v idere ek sp ed ition er g ratis. In d b e ta lin g e r til egen ko n to er h e lt g ratis. P o stg iroen s k a p ita l - k a ld e t giro fond en - b e sty re s af e t udvalg m ed re p ræ s e n ta n te r for finan s m in is te rie t og po st- og te leg ra f væ senets g e n e ra ld ire k to ra t. P o s t g iro k o n to re ts chef deltag e r som tilfo ro rd n e t i ud v a lg e ts møder. F o r pengenes anb ringelse gæ lder nø je fa stla g te regler: P engene skal anb ring es betry gg ende , der skal tag e s hen syn til po st- og teleg ra f væ senets forretn ingsmæ ssige in te r esser, og in v esterin g ern e skal sp re des over hele lan d e t. D e t fø rste p u n k t ind ebæ re r en s ta ts in s titu tio n s selvfølgelige ga r a n ti overfor offentligheden , det a n d e t p u n k t im ødekomm er den gam le - m en la n g t fra alm indelig b e k e n d te - bestemm else om, a t po st- og te leg rafvæ senet skal d ri ves som en fo rretn ing . D e t sid ste p u n k t om m id lernes geografiske fordeling b u rd e aflive enh ve r m istan k e om, a t po stg iroen suger pengene fra prov in sen til K ø b en h av n . S ta tis tik k e n viser tvæ rtim o d , a t 23 POSTGIROFONDENS UDVIKLING h o v e d s ta d s om rå d e t a ltid h a r væ re t fo rfo rd e lt m ed h en sy n til in v e s te ringer. Selvom en vis u d lign ing i de seneste å r h a r fu n d e t sted , v a r d er ved ud g an g en af 1969 in v e s te r e t om k ring 270 k r. p r. in d b y g g e r i p rov in sen , m ens in v e ste rin g e n pr. k ø b e n h a v n e r a n d ro g 250 k r. G iro -fondens m id ler er a n b ra g t i s ta ts - og k om m u n e g a ra n te re d e ob ligatione r, k re d itfo re n in g so b lig a tio n e r og lign ende le t rea lisab le p a p ire r s am t som in d lå n i b a n k e r, sp a rek a sse r og a n d re p e n g e in s titu tion er. V idere in d g å r e t beløb i „ k a p ita l m ellem regn ing “ m ed fin a n sm in i s te rie t p å lign ende b e tin g e lse r som in d sk u d i en b an k . P o s tg iro k o n to re ts sam lede r e n te in d tæ g te r u d g jo rd e i fin a n s å re t 1968-69 ca. 115 m illioner k r. og k u rs a v a n c e n v ed u d træ k n in g og salg af ob lig a tion e r ca. 5 m illioner kr. K a p ita lm e llem reg n in g en m ed fi n a n sm in iste rie t fo rre n te s m ed gen n em sn its re n te n af po stg iro fo nd en s fa st a n b ra g te m id le r i d e t fo ru d gående år, for tid e n 8 p ro c en t. Den re n te , som p o s tg iro k o n to re t selv y d e r k o n to h a v e rn e for in d e stå e n d e beløb, er b esk eden og h a r ald rig tils ig te t k o n k u rre n c e m ed a n d re p e n g e in s titu tio n e r. D e t m å erin d re s, a t po stg iro en s p rim æ re opgave er p en gefo rm id ling, ikke k a p ita ld a n n e ls e og pen- Oversigt over udviklingen fra 1961, hvor de nugældende reglerfor post giromidlernes anbringelse trådte i kraft. 1961 625 mill. kroner 780 mill. kroner 820 mill. kroner 1962 .................. 1963 .................. 1964 .................. 900 mill. kroner 1965 .................... 1000mill. kroner 1966 .................... 1245mill. kroner 1967 .................... 1375mill. kroner 1968 .................... 1525mill. kroner 1969 .................. 1825 mill. kroner KONTOHAVERNES SAMLEDE TILGODEHAVENDE I GENNEMSNIT PR. DAG 1919/20... 4.177.000 kroner 6.876.000 kroner 11.588.000 kroner 20.113.000 kroner 69.232.000 kroner 1920/21... 1925/26... 1930............ 1935........... 1940............ 72.284.000 kroner 1945........... 387.700.000 kroner 1950/51 . . . 425.900.000 kroner 1955/56 . . . 473.100.000 kroner 1960/61 . . . 71 5.100.000 kroner 1965/66 . . . 1.474.400.000 kroner 1968/69 . . . 2.010.200.000 kroner POSTGIROMIDLERNES ANBRINGELSE PR. 31. MARTS 1969 Pålydende beløb i millioner kr. Statsobligationer............................................. 90 Kgr. Danmarks Hypotekbank og finansforv. 19 Andre offentlige institutioner......................... 18 Kreditforeninger............................................... 154 Hypotekforeninger.......................................... 294 Realkreditinstitutioner.................................... 938 Indlån i banker og sparekasser..................... 7 Statsgaranterede lånefonds m.v.................... 183 - UNDSKYLD, DE HAR VEL IKKE TID TIL AT TAGE IMOD ET LILLE BREV! Postvæsenets pengeforretninger Inspirerede i 1933 Valdemar M øl ler til denne tegning i Politiken af »et moderne postkontor«. Tegnin gen har stadig aktualitet, for også i vore dage overser mange, at postgirotjenestens grundlæ ggen de idé er pengeom sætning uden brug af kontanter. gefo rretn inger. In d lå n , u d lå n og op sparing i egen tlig fo rs ta n d ligger ud enfor den s om råd e. D en er h v e r ken en b a n k eller en sparekasse. E rfaring en v ise r da også, a t p o s t giroens p ra k tis k e og a n d re økono m iske fordele a ltid h a r v e je t t u n gere for k u n d e n end re n te n . D et h a r a ltid v æ re t e t spø rg sm ål, om po stg iro en o v e rh o v e d e t skal give re n te . R e s u lta te t er h id til b lev et e t kom p rom is: d en lave ren te, d e r i sig selv ik k e o pm u n tre r til o p sp a rin g og således ikke fo ra n d re r p o s tg iro k o n to re ts sæ r lige k a r a k te r af e t r e n t pen g e fo r m id lin g sin stitu t. Renten fastsættes af ministeren for offentlige arbejder og beregnes en gang om måneden af det høj este beløb, som siden sid ste b e regn ing hele tid e n h a r s tå e t på ko n to en . Ved s ta r te n i 1920 v a r re n te n 1,8 p ro c en t. I 30 'ern e æ nd redes den til 2 p ro c en t, og fra 1942 til u d g an g en af 1969 lå re n te n fa st p å 1 p ro cen t. P å b ag g ru n d af den seneste tid s hø je re n te n iv e a u forhøjes re n te n i fo rb indelse m ed 50 års ju b ilæ e t pr. 1. ja n u a r 1970 til 21/2 p ro c e n t for beløb u n d e r 25.000 kr. og til 1 p ro c e n t (mod h id til x/2) for over sky d en d e beløb in d til 100.000 kr. R eløb d erov er fo rren tes fo rts a t ikke. D e t k a n tilføjes, a t D a nm a rk er d e t eneste lan d i E u ro p a , hv o r p o stg iro en giver ren te. 25 Fra Tietgeiisgade og hjem igen Postgirobygningen i Vester Voldgade, der blev taget i brug i 1940. 2 6 D et hæ nd er, a t en p o stg iro -m a n d i V ester V o ldgade m ed e t s a rd o nisk sm il b y d e r sin gæ st velkom men til „by en s sm u k k e ste h u s “ . A lderen h a r ik k e k a s te t en for sonende p a tin a ov er den 30-årige po stg iro -bygn ing . S n a re re h a r den s tim u le re t d isku ssion en , hv is y d e rp u n k t h a r fu n d e t sin fo rm u lering i S T E E N E I L E R R A S M U S S E N ’ S katego risk e ,,-iøv rig t m en e r jeg, a t po stg irobygn ing en bø r n e d riv e s !“ I g ru n d en er d e t lid t synd båd e for h u se t og dets skab er, afdøde kgl. b y gn ing sin sp ek tø r t h o r v a l d J ø r g e n s e n , Ch ristian sbo rgs byg m ester. Ingen af dem k a n jo gøre for, a t en senere tid h a r fra v e g e t de op rindelige ideer, m an h a v d e om u d fo rm n ingen af k v a rte re t m ellem V e ster Vo ldgade og F red erik sho lm s K a n a l ned m od v a n d e t. D e t v a r ta n k e n , a t po stg iro by g n ingen skulle in dg å i e t stø rre kom p lek s af statslig e bygn inger, der skulle opføres m ed gav l ud m od V ester V oldgade og in d b y rd e s fo rb indes m ed lave fløje. Om d e t så i slu te ffek ten v a r b lev e t køn nere, er en h e lt and en sag. Men Således forestillede Thorvald Jørgensen sig 30'erne fremtidens Vester Voldgade: postgirobyg ningen som den midterste af fem ens kontorhuse, der skulle rumme statsinstitutioner. 2 7 2 8 Nu re jse r den g rå cem en tb lo k sig um o tiv e re t ov er k v a rte re ts lav e bebyggelse af fred ed e bygn ing er. Til al overflod h a r h u s e t få e t e t knæk p å den lang e side op m od R å d h u sp la d se n - en ind rømm e lse til den he ller ald rig g en n em fø rte forlængelse af R y sen ste en sg ad e . F u n k tio n sm æ ssig t v a r p o stg iro bygn ingen v ed sin indv ielse i 1940 fu ld t p å h ø jd e m ed d a tid e n s m est avan cerede k ra v . J a , så frem sy n e t i sin p lan læ gn ing , a t h u se ts a lv o r ligste fejl i d ag b lo t er den, a t d e t er b lev e t fo r lille til s it form ål. F ra de op rind elig e lo k a le r i cen- tra lp o stb y g n in g e n s m a n s a rd e ta g e v a r p o s tg iro k o n to re t i a u g u s t 1924 f ly tte t til H o lb erg sg ad e, h v o r po stvæ sen et h a v d e e rh v e rv e t Den kongelige Mønt*s gam le bygn ing . A n ta lle t af k o n to h a v e re h a v d e da n å e t de 7.000, m en d e t v a r i s tø t stign ing . I 1927 bygg ede m an to e tag e r p å „M ø n ten “, m en de r med v a r ud v idelsesm u lig hederne u d tøm t. E n egen by g n in g m å tte blive løsningen p å d e t stad ig e p lad sp rob lem . P lan e rn e til e t po stg iro hu s p å d e t sta tse je d e are a l i V e ste r V o ldgade lå k la r i 1934, m en d e t k o sted e Postgirokontoret i Holbergsgade efter udvidelsen i 1927. De to ekstra-etager kunne ikke løse plads problemet. Fra bogholderiet i Holbergsgade. Bemærk belys ningens elegante linjeføring over bordene, hvor der arbejdes med pen og blæk. e nd nu fire års fo rh and lin g e r m ed de m ang e im p licerede m yn d ig he der, før spad en ku nn e stikk es i jo r den. R ygn ingen b lev op fø rt i je rn b e to n m ed fem e tag e r og høj kæ lder. E n lav tilb y g n in g ud m od V ester Vo ldgade skulle fo rb ind e den m ed den p ro je k te re d e parallelbygn ing . A rb e jd e t skulle væ re a fs lu tte t til n y tå r 1940, m en blev i den sidste v in te r fo rsink e t af fro st og m a te ri ale-van skeligheder. Den 9. ap ril v a r m an end nu ikke færdig. F o r ikke a t friste besæ ttelse sm ag ten til a t beslaglægge den tomm e n y b y g n ing sk y n d te m an sig m ed a t f l y t te ind , end nu før m u rern e og m alerne v a r ry k k e t ud. Den 20. m aj blev po stg iro by gn in gen ta g e t i brug . D er v a r nu 55.000 k o n to h a v e re og p erson a let ta lte 378 personer. Man k u n n e b rede sig over 5.850 m2 (mod 3.350 m2 i H o lberg sgade) og vel a t mæ rke for fø rste gang i e t hus, der v a r byg g et til form ålet. L ok alerne v a r lyse og luftige. E le v a to re r og rø rpo stan læ g for b a n d t afdelingerne. D er v a r lag t op til e t personale-ven lig t hus. Isæ r ta g te rra sse n , hv o r de a n s a tte om somm eren ku nn e in d ta g e fro ko sten og nyde ud sig ten over b y ens tag e, v a k te sam tid en s beu n dring. T u sin d e r af m enn esker h a r i de forløbne å r h a ft deres gang i pub - 2 9 lik um h a llen ud m od V este r Vold gade. A n d re tu s in d e r h a r h a f t de res daglige g ern ing i bygn ingen . T allene er b le v e t stø rre og stø rre - p lad sen m in d re og m in d re, og ved 50 års ju b ilæ e t la k k e r a tt e r en epoke m od a fslu tn in g en . Sk ep tisk e p rog no se r om p o stg iro ens frem tid b lev g jo rt til skamm e. B y gn ing en v a r p ro je k te re t til et m a k s im a lt k o n to h a v e rta l på 100.000 og e t p erson a le p å 5-600 m enn esker. E n oversk ridelse, der i 30’erne ik k e v a r a t øjne, ville k ræ v e ud v id e lse r. T allene er fo r læ ng st ov e rsk re d e t. U dv idelse rne kom a ld rig ud ov er p a p ire t. K v a d r a tm e te r for k v a d r a tm e te r er rum re se rv e rn e ta g e t i b rug . Sk riv ebo rd en e er r y k k e t tæ tte r e samm en , g a rd e ro b e r og g a n g a re a ler h a r m å tte t vige for nye a r b e jd sp lad se r og m ask in er. G ennem de sid ste 10 å r h a r en ræ kk e afde ling er m å tte t ind lejes r u n d t om i by en . D en sto re IK - afdeling (in d b e ta lin g sk o rte n e ) er r y k k e t ind i e t b o g try k k e ris tid li gere lokaler i Niels H emm ing sen s- gade. Po stg irob og en s re d a k tio n og Efter politiets deportation under besættelsen steg antallet af røverier voldsomt. Af sikkerhedsmæs sige grunde byggede man i postgirokontorets ekspeditionshal en skillevæg mellem personalet ved pengekasserne og publikum. Ekspeditionen foregik gennem smalle slidser, og kassen blev aldrig udplyndret. Billederne viser, hvorledes der så ud på begge sider af væggen. 30 Morgenpostens gireringskort sorteres i Vester Voldgade 1940. alle ramm e r. Den nye po stg irobyg n ing opføres syd for c e n tra lp o st bygn ing en , som den forb indes m ed gennem en lavere m ellem byg ning. A rb e jd e t blev p å b e g y n d t i som m eren 1966. Ved ju b ilæ e t er d a ta afdeling erne allerede ry k k e t ind, og hele h u s e t vil væ re ta g e t i brug til e fte rå re t 1971. D erm ed er ringen s lu tte t. P o s t g iro k o n to re t er som fu ld vo k sen t v e n d t tilb ag e til sit ud g an g spu nk t, cen tra lpo stby gn ing en , i hv is ta g lokaler dets vugge stod. Som led i po st- og teleg rafvæ senets h id til s tø rsteb y g g ep ro jek t m a rk e re r d e t b åd e sin selvstændighed og sit til hørsforhold. 31 edb -p lan læ gn ingen er p la c e re t i en bagbygn ing i B ro læ gg erstræ d e. A rk ivet, d e r en tid fik h u sly i kæ ld rene u n d e r te le fo n h u se t i Bo rup s alle, er a n b ra g t i e t n e d la g t je rn støb e ri i R a n tz a u sg a d e sam men m ed ad ressering sa fd elingen og revisionen . D et er ind ly send e, a t sp re d n in gen sk ab e r v a n sk e lig h ed e r fo r den daglige d rift. D a d e t e fte rh å n d e n stod k la rt, a t tilb y g n in g sp la n e rn e i V ester V o ldgade ik k e lod sig re a lisere, v a r en n y b y g n in g igen den eneste ud v ej. Muligheden frem bø d sig v ed u d videlsen af c e n tra lp o stb y g n in g e n i T ietgensgade, de r s tam m e r fra 1912 og for læ ng st h a r sp ræ n g t Indenfor murene Bogholderi i Vester Voldgade 32 B reve skal b e h an d le s om hygge ligt - ik k e m in d s t n å r de d re je r sig om penge. D er er dæ k k e t g o d t op, n å r giro k o n to re ts p o sta fd e lin g om m o rg e nen g å r i gang. Om k ring 20.000 røde k u v e r te r fra k o n to h a v e rn e hobe r sig op p å bo rd en e. De d re je r sig alle om penge. D e rfo r sæ tte r den fø rste k o n tro l ind, så s n a r t b rev en e er å b n e t. K u v e rte rn e gennem ly ses for a t sik re, a t de er b le v e t tø m t, og tra v le hæ nd er so rte re r in d h o ld e t til h u sets forskellige afdeling er. H v e rt b re v in d e h o ld e r m in d st én ordre til p o s tg iro k o n to re t - i sin enk leste fo rm e t g ire rin g sk o rt m ed anv isn ing p å , a t e t b e s tem t beløb skal overføres fra k o n to h a v e re n s kon to til en a n d e n k o n to h a v e rs. E fte r a t væ re b le v e t s tem p le t v a n d re r g ire rin g s k o rte t op i bog ho ld eriet. D e t er p o stg iro k o n to re ts h je rte , h v o r bevæ gelserne p å alle k o n ti reg istre res. B o gh o ld eriet b re der sig i V e ste r V o ld gadeove r tr e etag e r og be skæ ftig e r la n g t over halvd elen af p e rso n a le t. A rb e jd e t er fo rd e lt o v e r 56 sek tion e r, d er h v er b e s tå r af seks til ni d am e r m ed en k o n to ra s s is te n t som leder. H v er se k tion b e h a n d le r m ellem 2500 og 5000 k o n ti. D e t g ire rede beløb skal nu i den re tte sek tion a fsk riv e s (deb iteres) på afsenderen s k o n to og senere godsk rives (k red itere s) p å m o d ta gerens ko n to , der h ø js t sand syn lig t b efin de r sig i en h e lt and en sek tion . B åd e afsender og m od tag e r skal samm e dag h av e tils e n d t en gul k u v e rt m ed k o n to u d d ra g og bilag, der v iser po steringen . E n sto r del af de røde k u v e rte r in d eh o ld er ikke én, m en m ange o rd rer, f.eks. u d b e ta lin g sk o rt eller p o stan v isn in g e r til m od tagere ud en po stg iro ko n to . V idere teg n e r de så k a ld te G IK"er, der skal næ r m ere om tales på næ ste side, sig for en voksende del af m orgenpos te n . E n ræ kk e af ord rerne, bl. a. g ireringer og b e ta lin g e r til u d la n det, skal gennem en af h u se ts spe cialafdelinger, inden de n å r frem til bogho lderiet. F ra m o rg en stun d en h a r po stg iro k o n to re t også m o d ta g e t et bjerg af in d b e ta lin g sk o rt fra alle lan d e ts po sthu se. D er ank omm er fire g an ge så m ange in d b e ta lin g sk o rt som g irering sko rt. P å sto re dage n å r m an op på 800.000, og af p lad s mæssige g run d e sam les de i IK - afdelingen i Niels H emm ingsen s- gade, hv o r de sorteres og optæ lles. D agen efter spredes de over bog ho ld erie ts sek tion er til godsk riv ning p å m od tagernes kon ti. M od tagerne af IK -p engene skal også h av e k o n to u d d ra g og bilag, m ens afsenderne jo allerede er i besiddelse af po sth u sets k v itte rin g for indb etaling en . 33
Made with FlippingBook