Politivennen - 1837 - hæfte 87 & 88

530 — nogen virfcltg fan tyverfen ©c etter 3Jogcn give—, ©c ffylbcr et ftaffel«, for fin tyclcSc* ttcttb ulyffcltgt pigebarn; ligcfom jeg ogfaa veb fammc Sctligtycb tyo« ©em agtebe at fuge Oplægninger i Slnlcbntng af cn anbcn, meb benne ©ag maaffce i forbinbclfe værenbe, iffc uvigtige ©mjlcenbtgtycb. ©ette ©ere« fiøfte tyar bc imiblertib tffe opfølbt, tyvorfor jeg tyerveb offcnlig opforbrer ©cm ttl, inbcnSSagc f fra ©ato at inbftnbc ©cmtyo«mig, paa min, ©cm vclbcfjenbte, 33opd;tyvortyo«jegforftfrer ©em om,at jeg, i Silfælbc at ©c vægrer ©em veb, i SDftnbeligtyeb at afgjørc ©agen, faavibt bet ftaaer t ©cre« Qftagt, vtl anvenbe ettyvert lov* itgt og ttUabcligt 9>Jttbbcl for at tvinge ©ent til en Slfgjørelfe. Gl )tiftian $l)apn ben 23 be Xuftuff 1837.

P. Cljrttfenfen,' SBccenbcuiinéOvænber,

©pfovtmng til ©unbfjebépolitiet* 3 9Jfanb« 9Jiinbc tyar tffe faamangc ©tlb væ* ret bragt ttl ©tåben - fom t ben fenere £tb* f o r bc fattige, ber iffc funne betale $jøbet meb j O å 12 ø* pr. (tyv tlfetyøic^rtfer cr cn følge af bct jlabcltgc gaugéveefen) er bct unegteligt