PolitikensLevnedsløb

92 Muligvis befrygtende imidlertid, at disse nævnte Avtoriteter hensynsløst vilde afvise Præstens even­ tuelle Klageø sagde »Politiken« venligt dette lille Trøstens Ord: »Vi beklager at have tillagt Hr, Pastor Friis en Ytring, han ikke vedkender sig,« »En Ytring«! »Han ikke vedkender sig«! Det var altid svært at imponere »Politiken«. Fra Moral og Sandhed vil vi gaa til Pengemænd. En statistisk Opgørelse af »Politiken«s Forhold til de sidste femten Aars financielle Fataliteter, vilde formentlig kaste stærkere Lys over Bladets økonom­ iske Betydning end denne korte Undersøgelse tilla­ der. Slig en Opgørelse vilde kræve f, Eks. følgende Spørgsmaal stillet til vore uheldige Bankledere, Di­ rektører, Sagførere, Fuldmægtige, Kasserere, etc.: Var De en af »Pclitiken«s Læsere, »kendte Navne«, Venner, eller Medarbejdere? (Ugens Tilskuer 19, 5, 11). »Kendte Navne. — P aa Grundlag af længere Tids Iagttagelse ser vi os i Stand til at give Svar paa dette interessante Spørgsmaal (om hvor de »Kendte Navne« bliver af): de ender i Tugthuset. — I og for sig er det ikke m æ rk elig t. Berømmelsen er jo nu engang en tung Byrde. Er man kendt, ønsker man at være fordelagtigt kendt. (Der vises saa, hvorledes disse »Kendte Navne« gennem en geskæftig Presse uvilkaarligt h id ­ ses ind paa en fordyret Levevis m. m.) I Kina, hvor man som bekendt forlængst har prøvet alt det, som vi nu strides med, har man allerede under K ejser Li-ta-pe af det niende Dynasti dekreteret, at hvergang et af de kendte Navne kom i Trædemøllen, skulde en Journalist — lige meget hvilken — gøre ham Selskab.« Lad os nøjes hér med nogle faa Citater: Først et lille indigneret Brudstykke fra »Politi­ k e r s første Ungdomsaar: