PolitikensLevnedsløb

58 Dagbog«. Hver Søndag og Torsdag serveredes et Par Spalter. Dette kunde vel i Grunden have været mer end nok, men »Politiken« supplerede alligevel Menuen med meget udførlige »galante« Historier, F. Eks, 18 l u : om en fransk Præst og hans Sognebarn, 18/i,: Interiør fra et erotisk Boarding-house, 25 li.: en Kunst­ ner, hans Hustru og Hr. Fox, 3%.: en Pariser og en »nydelig modiste«, 4/a,: en fransk Embedsmand og en »prostituée«. Etc. etc, Naar hertil kommer en Serie cavlingske Breve fra Amerika, maa det siges, at der med vigueur ved­ ligeholdtes et fortrinligt atmosfærisk Tryk, løvrigt ildnede Flaneur de træge Byesbørn til større Adræthed, og fra Paris indløb talrige Epistler af »Antonius« — fromt tilrettelagte for den hjemlige Ungdom: »Og vimse som smaa smidige Firben og som de tropiske brogede Slanger i Paradis, smutter pragt­ fulde Pigebørn ud og ind langs ad Boulevarden — den kære Boul. Mich. — nærmer sig den sløvt til- bageslængte Student, støtter med Kvindens forræ­ derske Fortrolighed en Haand blidt og dog fast paa hans Knæ og beder ham om 01 til deres altid tør­ stende Pige-Samvittighed. I Lørdags var disse Slanger — uden hvilke intet Eden — alle dobbelt saa dejlige, som de plejer , . .« Saa kommer Beskrivelsen, af Irene, Isabella, osv.; de mindede jo naturligvis Antonius om »spanske Infantinder« og deslige, — Ingen ung og uerfaren Københavner kunde se, af hin Beskrivelse, at disse Væsener var nogle snavsede Stakler, grimme af Last og Smitte — for hvem Boulevard St. Michels Bænke er et af de sidste Etapper inden Hospitalet eller Floden. Mindes man ikke hér Hr. Johannes Jør­ gensens Erklæring, om visse danske Skribenter? (»Jeg har set dem paa nærmeste Hold, og jeg véd, at i daglig Tale bruger de ikke nær saa fine Gloser. Dér nævnes alle Ting ved deres rette Navn. Dér