PolitikensLevnedsløb

49 Moral, I det hele taget var han comme il faut. »Poli- tiken« var særdeles glad for sin Baron, Men desværre. Ligervis som Bladet lod sig narre af D'Hrr. Beck, Stettin — blev det skammeligt be­ draget af Baronen. Thi da ogsaa denne »Politiken«s Protegé omsider arresteredes, viste Bech sig jo at være en Kommis. — En af Bladets sidste Bulletiner om Hr, Bech for­ talte følgende: »Jens Asger Bech var en hyppig og spendabel Gæst i Kisten. Han havde sit faste Stade tæt ne­ denfor Rampen og udsøgte sig her med Kendermine de mest værdifulde Sangerinder. For nogen Tid si­ den forlovede han sig med en af de stedlige danske Syngepiger; det var den smukke Amagerpige med Kunstnerindenavnet Frøken Welandt, der havde tændt en varig Gnist i unge Bechs letfængelige Hjærte. Han tog hende med sig paa en Rejse til Berlin, men afstod hende her til en god Ven. Nu er den smukke Welandt en dansk Jægermestersøns kaarede Brud . . .« Ak. Endogsaa denne danske Jægermestersøn blev smertefuld. Nogle Uger efter maatte »Politiken« melde, at han var Konditorsvend. — Hr. Flaneur lod modløst Spalten falde, foreløbigt. Sagen var, at der skal Tid til alt. Lytte til Flaneur var noget som en Del af Bour­ geoisiet gærne vilde. Men at komme ned paa Scenen for at danse efter Mandens Fløjte — overlod man foreløbigt helt og holdent til Kommisserne. Man var stadig ikke lidet reserveret. — Hvad der var at overvinde hos de Dannede vil kunne ses af følgende Betragtning, der blev bragt af »Politiken« som højtideligt udstyret Spidsartikel den 23. Januar 1888 — altsaa paa en Tid, hvor Bladet endnu ikke havde mistet al Erindring om Program­ met (Side 9): »Højstærede Hr, Redaktør! De optrykte forleden ,P olitiken “ s Levnedsløb. 4