PolitikensLevnedsløb
26 hvorfor de ikke rykker frem med det de sidder inde med, faar man det forpinte Svar: »Fordi vi i et saa lille og saa uoplyst et Samfund ikke kan.« — (Dette var i A aret 1887, Sidenhen er det jo bleven bedre). (Løsagtighed). Det typiske Sædelighedsbidrag leverede Hr. Bran des imidlertid i sit Overfald paa Elisabeth Grundt vig. Denne Dame havde efter Anmodning fra en Kvindeforening udarbejdet en Afhandling til Støtte for Moralen. Damens Sprog er dette: ». .adskillige af dem, der vil omdanne vor Bevidsthed paa dette Omraade, er Mennesker som mener at virke for en god Sag. .. .« Hr. Brandes honorerede i »Politiken« Modstanderinden og hendes Afhandling med følgende Tilraab: »Det pjattede i dens Indledning og hele Tone vir ker pinligt, Raaheden i dens Tankegang forbavser; dens Bevisførelse, om hvilken man aldrig véd, hvor Perfidien holder op og hvor Enfoldigheden begyn der, forskrækker ved sin Løsagtighed.« Lad nu Frk. Grundtvig have været mindre dyg tig som Skribent end Dr. Brandes, — lidt naiv og ubehjælpsom, hist og her. Men alligevel — overfor -en Dame, med den bedste Mening------- Nogle — særlig Svend Høgsbro (hvem »Politiken« da ogsaa, ved hans Død, erklærede for en ridderlig Natur) — mente, at det burde noteres i Straffepro- tokollen; men Hr. Brandes krøb standhaftigt i Skjul bag Hørup som »Politiken«s Ansvarshavende. Bjørn son, der dengang sad i Paris, blev »rasende, rykende sint« og skrev at han aldrig havde læst noget saa »raat« som Hr, Brandes' Artikler . . . »utrolig lum pen«, »inderlig skamløs« osv. — Hr. Brandes svarede pertentligt men knusende, at Bjørnsons »Slips« var ikke ganske rent. — »Never mind the slips«, ripo
Made with FlippingBook