PolitikensLevnedsløb

148 der maa sluttes, den danner en Ring, og en Vold; svag som den er, er den det stærkeste, der gives, vort eneste Forsvar mod det store Ubønhørlige udenfor. Klokkeslaget kimer ud, dirrer langsomt hen i en høj, syngende Tone, og Slægt og Venner trykker hinanden i Haanden og fornyer Løfterne for en Stund. S taa ved dem; bryd dem ikke, vær ikke den, der foraarsager en Anden hint sidste uerstattelige Tab, Tabet af Troen paa menneskelig Medfølelse. Men giv ogsaa i Tankerne et Blik til alle hine, der usete og uhørte sukker efter et menneskeligt Haandtryk, en deltagende Stemme; husk at vi alle, mange som vi er, er de smaa og kraftløse, de let besejrede, at vi kun har Et: hinanden. Naar Menneskene ikke føler med hverandre, hvem skal saa gøre det? Derfor med hver Nytaarsaften, med det udløbne A ars Minder, med Frygten, det nye vækker, manes stærkere frem Tanken om hint ene, der staar i vor Magt; og Tanken slutter ikke alene om de Faa, vi kender, den breder sig ud over de mange Ukendte, og som vi taler til dem fra det F jæ rne, hører vi Stemmer, der bringer Bud og Klang tilbage; Men­ nesker for Mennesker, det bliver et Løsen, et Felt- raab for en Hær, der marcherer frem i sluttede Ge­ ledder, hver Soldat støttende den anden.« Endelig et Brudstykke fra »Politiken«s Distrikts­ blad for Frederiksberg, (Et særligt Organ for de lokale Interesser — se Side 110): Stille og lydløst røgtede hun sin Gerning, og hendes Tale røbede, at hun bar Gud i sit H jerte. Karen var utvivlsomt troende. Slotspræsten saa hende hver Søndag i Kirken, og Fruen kunde gøre sin Ed paa, at den svedne Sauce i Torsdags havde hun selv mere Skyld i end Karen, (Blasfemi, en Handling, hvis Strafbarhed jeg aldrig har begrebet. — Side 124). »Den va rm h je rted e .