PolitikensLevnedsløb

146 Vi er saa fortumlede af denne Syndflod af Navne, at vi næsten ikke kan fortsætte vort Referat . . . Sankt. P.« ». . . CheZ Adolph var der iaftes saa livligt som paa Café de Paris. Kapelmesteren, Hr. Petru rsky, var kaad af Glæde . . . og hans Orkester spillede med en Glød, som mindede om en Elskovsformiddag i Firenze . . . Luften var svanger med Vellugt fin og Pariser Konfetti, og de skønneste Damer bar fixe og letsindige Direktorie-Hatte. . . . Jeg nævner blandt Gæsterne Vekselerer D. med Familie, Konsul S., Grosserer T., Fabrikant U., Direktør V., Folketingsmand X. (uden Kate, men med Familie), Rentier Y, (der som Russer kun spiser fersk Kaviar), Hr. Baldur Z., Hr. Viggo 0 ............. Ballet gik storartet. Der blev rydde t i den ene Ende af Restauranten, og Petrursky spillede hen- r iv e n d e .« Om dette sidste Lokale fortalte »Politiken« næ­ ste Dag ivrigt videre: ». . . fra dette Øjeblik af er hele det elegante Publikum at betragte som én stor Familie. Serpen­ tinernes slangebugtede Strimler kæder Familiens Medlemmer sammen med Baand, der vel hurtigt bri­ ster, men lige saa hurtigt fornyes. Du gode Gud, hvilket Utal af skønne Damer i elegante Toiletter blev ikke paa denne Aften flyg­ tigt knyttede til ukendte Fæ ttere og Onkler, der intet bedre begærede end for bestandig at sprælle i det Serpentinenæt, som de skønne, ukendte Slægtninge slyngede om dem. . . , Champagnen flød i stride Strømme, og hvad Serpentinerne ikke formaaede, det formaaede den, Familieskabets Baand knyttedes fastere og fastere, og inden Natten randt til Ende, havde man de fleste S teder »lagt bort Titlerne«.