PolitikensLevnedsløb

141 kan ligge det paa H jæ rte at faa sagt. Lad os som Eksempel nævne hér en Advents-Serie af spaltelange illustrerede Artikler, der blev bragt i Dagene forinden Julen 1910. — Thi lidt Stemning er jo altid rart. »Paa Julebesøg i Byen. Else Toli og hendes Moder er paa Julebesøg i Kjøbenhavn. Hvert Åar, siden Else var 14, har hun ledsaget sin søde Mo'r til Byen, hvert A ar under de samme For­ hold, Else har paa den Maade været i Kjøbenhavn før Julen i fem Aar. Else er nu 19. De samme Forhold, siger jeg. Ja, for hvert Aar, naar Juleterm inen nærmer sig, tager Jægermester Toll, Elses søde, rare Fa'r, netop ogsaa til Kjøben­ havn, og hvert Aar, naar Terminen d. 18. er forbi, faar Elses Mo’r et Brev, hvor der kort og godt staar, at Jægermesteren bliver i Byen, til hun og Else kom­ mer derind d. 20. Elses Mo'r bliver altid rørt over denne Opmærk­ somhed, og hun glæder sig hjerteligt til at se sin søde, lille Jægerm ester igen . . .« Som man ser, begynder dette meget sødt. — Men naturligvis er Jægermester Toll en Levemand, der under Paaskud af Forretningstravlhed turer rundt ved Dag og Nat og ganske overlader Barn og Kone til dem selv — hvad de Tollske Damer jo selvfølgelig er kiste­ glade ved; straks den første Aften morer de sig kon­ geligt: F ruen med en nydelig E tatsraad Hvid, og Frøken Else med den unge Bille-Leth. — Næste Dag besørges Julegaverne, Pleureuserne, etc.; og hen paa Aftenen faar Moderen omhyggeligt sin Datter op i Seng og drager saa paa mørke Æ ventyr med gamle Hvid, Pigebarnet revancherer sig den næste Dag med Bille-Leth, hvem hun hastigt skænker hvad hun har, — Serien og Scenen sluttes saa paa Angleterre: Jægermesterinden sidder glad og »tænker paa Etats­ raad Hvid med de fine glatte Kinder og de kloge Øjne«; Else kommer hjem fra sin Bedrift: — »Rød i Kinderne. Med bølgende Bryst. Hendes Øjne er blanke, og hendes tynde Fingre er saa nervøse.«