PolitikensLevnedsløb

132

(Ubetinget smuk. Ingen Tid paa Polen). (4/«<) »Til Lykke, Dr. Cook! Her er en Buket Blomster fra Danmark, Og her er en Pakke Aviser fra Amerika. Til Lykke, Velkommen! Han sidder i Kaptajnens Kahyt. — Da han rejser sig op, ser jeg, at han er en middelhøj, rank, kraftig, tætbygget Mand, ubetinget smuk, øjeblikkelig vin­ dende. Hans Haandtryk gør godt. Og uden Omsvøb begynder han Fortællingen. Eskimoerne saa spørgende paa hverandre. Men de lo ikke; der var noget, som gjorde dem høj­ tidelige — de snøftede. Hundene var derimod ganske upaavirkede af Øjeblikket. Saa følte jeg, at nu maatte vi være der! Jeg gjorde min sidste endelige Ob­ servation. Ja! Det var 90 G raders nordlig Bredde. Her stod jeg paa Nordpolen! — Hvad gjorde De saa? spurgte jeg. — G jorde? Ikke Spor. Jeg sto d der blot . . . — Hvad var Klokken bestemt? — Klokken? Den var ingenting. Der er jo in­ gen Tid paa Polen. — Nu maa De undskylde mig et naivt Spørgs- maal, men jeg gør det paa nogle Millioner naive Menneskers Vegne: Hvordan ser Nordpolen ud? — Omtrent som en Firskilling. Jeg mener: den ser ikke ud af noget, den ligner alt det andet — Is, Is, Is!« (Det danske Publikum er ikke opdraget til, maaske ikke naivt nok til at læse et rigtigt Interview .« Hr. Cavling ls/e. 88 i »Politiken«), Af en Leder samme Dag: (»alligevel«). »Man kan ikke overse, at der fra forskellige Punk­ ter af Jordkloden har rejst sig skeptiske Røster. (Samme Dag som Telegrammet kom fra Cook, blev de store engelske og franske Geograf-Societeter nem­ lig interviewet; de erklærede med roligt Smil: Cook! — never, jamais.) . . . Men disse Tvivl staar iso­ lerede uden at være underbygget af Beviser. For