PolitikensLevnedsløb

127 — Jo — det er Sarauw, som protesterer — det p ræ tenderer noget mere, — Gu' gør det ej, — — Det, det kneb mest med, var fjerde Akt, men den fik vi endelig Ideen til, efter at vi en Aften havde været ude at soide, saa at det drev ned ad os , , , — H ar De ikke mere at fortælle om Stykket? — Nej, ikke andet end, at det foregaar i Kjø- b en h a v n , Jo, det vil sige, De maa gærne til­ føje, at jeg, som den frækkeste, har sluttet Kontrak­ ten. Men det er ogsaa mig, der har baaret alle de løbende Udgifter, saa jeg maa jo nødvendigvis have Garantier for, at jeg faar dem ind igen.« 23Is. 09, »Folketeatret: Den store Afdøde. (1ste Gang). En munter Aften unægtelig, som ganske overskyllede den Smule Hysning, der markerede denne Komedies Mangel af indre Holdning! Og en rent ud stormende Jubel over Gensynet med Hr. Fj elstrup . . . Han stylprede paa de berømte Krølle­ ben, kaglede og knirkede, virrede og vimsede, sp jæ t­ tede og vred sig, indtil Salen . . , daanede af Jubel. Om Cederlunds forslagne F jæs, der fimrede og mis­ sede henrykt mod Applavsen, samlede sig Stykkets Masker . . .« (Nu forsøge man at ombytte »Den store Afdøde« med »Politiken«, og D’Hrr. Julius Magnussen og Paul Sarauw med D 'Hrr. Henrik Cavling og Ove Rode.) (»Beskeden Fortid«). 18/io. 09. »En kløgtig og saare forfaren Viden om Erotik . . . strømmer gennem de tre sirlige Bind, der rummer Sam lede Skrifter af Peter Nansen . . . Man genlæser ikke disse Bøger, der ved første Fremkomsten vakte Modsigelse og Forargelse, uden at undres over, hvor trang og snæver, hvor langt Dernæst en typisk Boganmeldelse: