PolitikensLevnedsløb

108 pege paa »Kroniken« og en Navneliste, »der vil give denne Afdeling af Bladet en særlig Glans.« Her var mange kloge Folk — enkelte endogsaa rare Men­ nesker. Alle gik de hjælpsomt med ombord. »Al­ drig har noget Arbej de været os saa let som at samle disse Skribenter«, forsikrede Hr. Cavling. Til det andet Spørgsmaal kan man svare: Mage­ ligt! — »Hér er ikke Vindmagere, men Videnskabs­ folk«, hed det i de hedengangne Dage (Side 12). Nu om Stunder var der bægge Slags. Nede under Dækket — i Kronikens Dyb — laa jo Videnskabens Mænd og prustede; ovenpaa, i Takkelagen, hang de andre — og blæste ad alt mellem Himmel og Jord- Intet Under da, at Sejlet bugnede. serne. — Dette præciseredes end mere skarpt i 1906.. 7/i. 06 delte Hr. Cavling nemlig Bladets M edar­ bejdere i »de nærmere og fjærnere, dets faste Stab og Kronikørerne«, men hævdede, at tilsammen var de »alle de Elementer der udgør Begrebet: en Re­ daktion.« Denne Redaktion samlede han forøvrigt 6/i. i »Politiken«s Lokaler, gav dem Mad og Cham­ pagne, fotograferede og satte dem i Bladet, roste dem, men ansporede dog samtidigt til at tage bedre fat og »drage nye Emner frem, finde just den nye Form, som vækker Opmærksomhed«; og vinkede slut­ telig — som jovial Arbejdsgiver — ogsaa ad »hine faa Navne«, der stadigt ikke havde tiltraad t »Redak­ tionen«. »Kroniken har P lads til dem alle«, sagde han. Ingen bør holde sig tilbage. Sandt nok — Bladet selv er ikke just et Sted for Folk med Nerver, men det er jo heller ikke B ladet, De skal skrive i, men derimod et lille stille Kammer: Kroniken. »Over dens Hoved suser Telegrafen, larmer Telefonen, bry Allerede A aret 1905 havde altsaa bragt en af­ gjort Arbejdsdeling: Lastdragerne og Letmatro­