PlytekniskeLæreanstalt

A. H. M. A N D R E A S E N

Også med bygningsværker af hidtil ukendte dimensioner er verden i disse år blevet forsynet, således med store havneanlæg og spærre­ dæmninger for udnyttelse afvandkraft. Der kan fremdeles tænkes på de store lufthavne samt på de vejnet, der i form af autostradaer, broer og undervandstunneler i dag spænder sig hen over kloden. Udbyg­ ningen af det elektriske kraftnet samt fjernledninger for gas og olie taler også sit sprog. For tiden bygges i Amerika et transportbånd fra Ontariosøen til Pittsburg for Labradors jernmalm. her til at spørge: Denne tekniske udvikling, denne indu­ strialisme, som har muliggjort den form for intensivering af produkti­ viteten, vi betegner med massefremstilling, indebærer den i sig selv noget godt eller måske snarere noget ondt for menneskeheden? Nye muligheder vil vel blot sige større muligheder, såvel for det onde som for det gode. Der er på dette sted al mulig grund til at understrege, at større muligheder kræver større ansvarsfølelse og modenhed, hvis ikke teknikkens sejre skal føre til menneskehedens nederlag. Et i sig selv lykkeligt træk kan dog påpeges her: Skulle en brugsgenstand i gam­ mel tid nærme sig det fuldkomne, var der kun råd til den for den be­ gunstigede ener. Helt anderledes er det nu, hvor fuldkommenheden garanteres af det store forbrug, sml. solkongens guldkaret med folke- automobilet. . Men er alt dette ikke blot en naturlig videreførelse af den i tidligere tid skete udvikling? Nej, så simple er forholdene ikke. Det drejer sig nemlig nu om en videreførelse på ny basis. Tidligere var det i mangt og meget ved de tekniske landvindinger, man høstede de erfaringel, som er nødvendige for naturvidenskabens trivsel, og det blev på denne måde teknikeren, der afgav det materiale, som videnskaben sa senere registrerede og bragte orden i. I dag er det snarere det omvendte, der finder sted, idet det er den systematiske og ingenlunde altid teknisk prægede grundforskning, der forsyner teknikeren med de erfaringer, hvoraf han kan øse og eventuelt skabe helt nye metoder og nyt behov. Den systematiske naturforskning, som tidligere næsten altid var et isoleret fænomen, er i vore dage i ethvert industriland blevet en for­ grundsfunktion, som betyder liv eller død for landets økonomi. Man er enige om, at denne forskning bør støttes fra mange forskellige sider, M a n f r i s t e s

1 8