PlytekniskeLæreanstalt

LABORATORIET FOR MEKANISK TEKNOLOGI

tionsingeniører. En sådan uddannelse må baseres både på teoretiske forkundskaber og på en god praktisk uddannelse. Det første er sikret gennem i. dels undervisningen, og hvad den praktiske uddannelse angår, synes nyordningen af værksteduddannelsen at give gode løfter. I de nye fag »Driftsteknik« og »Maskinindustriens produktionsmid­ ler« og i faget »Støbe-, smede-, presse- og svejseteknik« søges der i un­ dervisningen skabt den størst mulige kontakt med industrien. Således udføres mange kursusarbejder og eksamensprojekter i samarbejde med interesserede virksomheder, som kan stille egnede opgaver til rå­ dighed. Derved får de studerende lejlighed til at prøve kræfter og kundskaber på mere realistisk betonede opgaver og får allerede inden den afsluttende eksamen et indblik i produktionens krav og kår. Med oprettelsen af det nye forskningsinstitut for værktøjsmaskiner (se herom i et særligt afsnit s. 2 3 5 ) er forskningsarbejde indenfor den mekaniske teknologi hovedsagelig henlagt under dette, således at laboratoriet kan hellige sig undervisningen. Da laboratoriets kursusvirksomhed kun dækker ca. halvdelen af året, har værkstederne en del ledig kapacitet. Laboratoriet påtager sig derfor at udføre arbejde for højskolens øvrige afdelinger, således fremstilling af apparater og andet materiel til forskning og under­ visning. Derved søger man at holde den stab af medarbejdere, som er nødvendig for at gennemføre kursusvirksomheden, beskæftiget i tiden mellem de enkelte kursus. Ove Hoff

AFDELINGEN FOR AEROPLANLÆRE OG AERODYNAMIK

F ra 1940 indrettedes for maskiningeniører en undervisning i flyve­ tekniske fag (aeroplanlære og aerodynamik). Dette område kan de studerende vælge som supplerende fag. Afdelingen, som bestyres af lektor P. N. Brandt-Møller, har fået medbenyttelsesret til den i Labo­ ratoriet for Bygningsteknik indrettede vindkanal. Foruden denne

z59