PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

(56

egen Mening frem igjennem de Domme, han fælder. Han holder paa den Betydning, en oplyst Filosofi har, for at hjælpe til Klarhed i Religionen, thi saa behøver man ikke at ængstes for »Frigeisteriet.« Men Forfølgelse maa forkastes: »Frihed i at tænke og skrive maa tillades. Al Lyst, alt Mod, al Tænke- Kraft betages Menneskene, saasnart de mærke, at et draget Sværd i en Spindel-Væv hænger over deres Hoveder. Onde Skrifter, tilstaar jeg, hæmmes vel nogenlunde paa saadan Maade, men gode kvæles ogsaa. Intet Principium er rigtigere end at lade Klinten voxe tilligemed Hveden. Det haver frem­ bragt i England og Holland mange onde Skrifter, som inden kort Tid blive til Kræmmer-Huse, men jeg tør sige, end liere gode, der vare ved indtil Verdens Bygning falder.« Der gjøres opmærksom paa, »at Religionens Grunde eller Sammenhæng med og Forhold imod Fornuftens naturlige Sandheder og dens inderste Beskaffenheder aldrig have været« saa vel indsete og udbredte som nu, men at man ikke bør blive staaende ved hvad der er naaet: »Nej, saa snart man tænker at have naaet det højeste, saa gaar man ej alene ikke videre frem, men gaar endog tilbage. Religionen og Videnskaberne ere begge et utømmeligt Hav.« Suhm taler ret udførligt 0111 Pietisterne, som efter hans Mening paa mange Punkter gik for vidt, medens de dog i andre Retninger have gjort godt gjennem deres prakti­ ske Kristendom. Han mener, at Frankrig begik en stor Fejl og gjorde stor Uret, da de Reformerte bleve forfulgte i dette Land, thi Samvittighedsfrihed og Tolerance bør være Religions- Artikler. Vantro og Overtro have begge altid vandret tilhobe; »Vantro haver aldrig været saa meget udbredt som nu, . . . Overtro haver altid været og vil blive de flestes Lod. Medium tenuere beati, dog ere de ikkun faa, og maaske de alene, som et godt og et skarpt Judicium sætter i Stand til at imodtage Filosofien. Thi den er ej strax Filosof, som haver lært et vist Systema uden ad og læst over det i tredive Aar.« »Midt iblandt Protestanterne vilde snart Overtro og Tyranni, dens uadskillelige Ledsager, svinge sin Fane og oprejse Inkvisi­ tionen en Ære-Støtte, hvis den verdslige Øvrighed var ligesaa ufornuftig som endel hidsige Gejstlige. Kjærlighed til Fred, Sagtmodighed, Moderation, Tolerance, fornuftige og sande Kristnes rette Kjendemærker, og uden hvilke Religionen ikkun