PeterFrederikSuhm_1898

48*

Peter Frederik Suhm. Tillæg.

4.

Høyvelbaarne Kiereste Her Kammer Herre!

At De og Deres værdige Frue henleve Dagene i Sundhed og med Velbehag, det sees af Brevet med hvilket De have beæret mig. Mit hierte henger ved Dem og Deres Huus, og til min Død bliver jeg Dem troefast; altsaa Kiereste Hr Kammerherre, er hver tanke om Deres Lyksalighed mig til Glæde; hvordanne mine Øn­ sker ere over Dem, det veed vor Gud; men for anskreven['?] rede­ lighed har jeg den mig glædende Løn, at jeg med Vished troei De have mig kier, og at Deres dyrebare Frue under mig sit Ven­ skab og sin Yndest; De begge maae stedse vedbeholde sig dette, og derved fremme mit Livs Lyksalighed. Derimod skulle de begge finde mig troefast og nidkier for hver Deres Ære, hver Deres Glæde. Mine Dage løbe hen i denne Sommer saaledes at jeg er lykke­ lig, og at jeg føler mig at være det — den svage Helbred dog noget fastere end i de nest foregaaende tider Ki aft og drift til at arbeide — En Søn kommen sig fra Universitetet med Æ re — de andre Børn givende mig glædeligt Haab ellers nydende her fuld roe og friehed — Langt fra de mægtige — og aldeeles uden Ønske at være dem nær — Med alt dette, kiereste Hr. Kammer­ herre, dagligen beskieftiget med anlæg for engang maaskee at skaffe mine Bønder det uskatteerlige Goede, Friehed og Eyendom. Dette kan ikke skee hastigen — men trinnene skulle giøres efter- haanden, om Maalet eengang skal naaes — Iaar ere 4 Bønder Gaarde udfløttede og hver har sin Jord samlet paa eet Sted ved sin Gaard — i det tilkommende aar sker det samme med 7 gaarde — Kunne de derefter vel bruge deres jord, da faae de formue de kunne da betale mig for Hoverie — de kunne da eye deres Gaarde — de kunne da blive Borgere thi hvad ere de nu De ædle Mand, med det mod med Mennisker kierlige hierte — De ædle Frue, med den adel i Sielen — det hengen ved Forsettet at vandre mod Himmelen. De begge med det Herredomme jeg tiltroer Dem at have over deres R igdom ! hvor jeg ofte har ønsket Dem at De maatte faaet lyst til at blive nogle bonde slegters velgiørere — og da hvilket varigt Monument skulde De oprette sig? Men som vor Gud satte Dem her i Verden, saa kunde de have gaaet frem; langt anderledes end jeg, med mine mange Børn og min ey store