PeterFrederikSuhm_1898

4 6 *

Peter Frederik Suhm. Tillæg.

derhos Manden, der i udvortes adfærd, saa vel som i arbeider, dem hiertet tilsiger, lader see, at bliid følsomhed er grundordningen til hans Charakter; saaledes tenker jeg mig Dem, og vee mig, om jeg da ey havde Dem kier; Men jeg har det, og nu som før kom­ mer hvert ord mig fra hiertet; troe dette, kiereste Herr Kammer­ herre, og troe, at Velsignelse fra vor Gud over Dem og over hver der hører til Deres Huus, over Deres den hæderværdige Frue, og Deres den haabefulde Søn, at det er mig til sand Glæde; jeg tenker mig derved, at Verden seer, hvor retskaffenhed faaer stundom ønskelig og kiendelig løn ; jeg tenker at Patriotiskhed og undertiden fører til hæld og ære; og jeg tenker at slige tilfælde stedse gavne verden og gavne folket, blandt hvilke de finde sted. Ja med de beste af dette lives Velsignelser lyksaliggiøre vor Gud Dem ! Med folkets stedse voxende Agt og tilliid; med mange glade Dage, og mange glæder over en eeneste Søn — Nu jeg vil bryde af, thi vist blev bladet fuldt, om jeg loed Pennen løbe hen, og loed den udtrykke tanker og følelser, dem jeg har, og har i hobetal. For udtoget af vort Folkes Historie skylder dette folk Dem tak, og hver der ønsker nyttig kundskabs udbredelse, han yder den Dem gierne. Vor Ungdom kan dog faae idee om hvad Hi­ storie er, og hvad det er at kiende tider og Sæder. End eet goede lover jeg m ig; dette, at mangen een vil blive læget for National- stoltheden, hvilken er saa almindelig blandt os, som den er det for alle folk, indtil de naae en vis grad af philosophisk oplysning; Tidsrummet fra Waldemar indtil Frider III i henseende til regie- rings Maade, til status personarum, til folke frieheden, det kan vel ydmyge, eller det kan giøre traurig; alle vore Baroner, vore smaae Lehnsherrer fra Tyskland; derfra aldt det for Menneskelig­ heden haarde og ydmygende, hvilket lehnsforfatningen førte med sig — Saa det senere tidsrum, og derved tanker om mange punk­ ter; om seenheden i at gaae mod oplysning og nye og frie udsigter i den intellektuelle, i den physiske, i den politiske Verden; om det at vi ere saa eene for os selv; og det, goede Her Kammerherre, at blandingen mellem Danske og Norske er endnu ey bleven fuldt broderskab — Gid jeg toeg feil heri; og gid vi vare virkeligen brødre. Men . . . dog jeg vil ey sige meere. O det kan jeg be­ gribe, hvordan De har været tilmode, da De for den halve Deel, ja meer end den halve Deel af XVIII Sek. maae nøyes med at nevne Langebek og Gunnerus som vore Lærde; og Bogen er trykt 1776. Ingen opdagende, dybt skuende, ved egen Kraft fremgaaende Philosoph; ingen der fik moed og kraft ved en Tyge, en Bork, en Rømer, en gammel Horbov — hvor lysteligt er det at have store