PeterFrederikSuhm_1898

24*

Peter Frederik Suhm. Tillæg.

XI.

O. Høegh-Guldberg til Suhm. 1 .

Høi-Velbaarne Hr. Kammerherre, Elskeligste Ven,

Alle andre kand efter Deres Høivelbaarenheds Begiering i den bedrøvelige Tilmeldelse undlade at bevidne Dem den ømmeste Deel- tagelse; men det kand jeg ikke. Det gamle Venskab, som jeg staaer i med Dem, og den stadige Høiagtelse, jeg bar for Deres salige Afdøde, vil, at jeg maae sige min Udkaarne Ven, at mit Hierte har lidt med Dem, og føler medDem. Jeg kienderogjeg har seet Deres saarede Hierte, og vilde saa gierne, at De ei for længe skulle henge i de Forestillinger, hvis Unytte ingen kiender bedre end De. Vor Salige, hvis Liv var de sande Christnes, nyder nu Sit og Vort Haab, og kand nu 1 Henseende til Sin efterladte Mand kun have eet Ønske, at see Ham til sin Tid med Sig, og imidlertid at han maae leve hos os lyksalig og med den Godgiøi en­ hed og den Arbeidsomhed, som hidtil aldeles har udmærket Ham. Denne Deres Saliges Villie ville De, min Ven, opfylde; og det vil De. De ville da og kalde Deres Siel tilbage til os og lade os nyde Dem. Dette Ønske, saa følt af mit hele Hierte, opfylde Gud!Jeg er med den ømmeste Hengivenhed Deres Høivelbaarenheds gamle tro Tiener og Ven Aarhus d. 25. Jul. 1788. O. Høegli Guldberg.

2 .

Høi-Velbaarne Hr. Kammerherre

Høistærede Kiere Ven.

Med megen og sand Glæde har jeg modtaget af min Krarup baade Deres Høivelbaarenheds venskabsfulde Brev, der var. og er mig saa kiert, og alt det Gode og Rare, som De ved Ham hai sendt mig; saavel Abulfedæ Annales, saa værdigt et Minde af Deres megen literariske Godgiørenhed, som vor SI. Luxdorphs Stykke, der er mig ret Luxdorph en beau, men dog Luxdorph; og dertil hvad der af Deres mageløse Historie er aftrykt, og endnu forud have