PeterFrederikSuhm_1898

39

Rejse til Trondhjem.

dige Stud eringer, og b estyrkes i det, som je g ofte saavel udi d a gh g T a le som i m ine S krifter h aver dristet m ig til at fore­ give, n em lig at m an u di Fæ d ern e-L an d et k an erh verve det L iggen d efæ , som andre m ene alene at sam les udi fremm ede L an d e, og at en k an b live læ rd og poleret, uden at h ave væ ret p aa den anden Side a f Eider-Strømm en.« Su hm v a r dog ik k e den eneste læ rde M and h erh jem m e i det 18. A arh undrede, som ik k e drog ud p aa de lan ge R ejser, th i der v a r andre end ham , som bleve h jem m e: tørst og tidligere i A arliu n d red et Hans Gi am , K o foed A n ch er, B olle V illum L u x d o rp h , G erhard Scliø- nin g, O ve H øegh G u ld b erg , B en jam in Georg Sporon, senere A n d e is S an d ø Ø rsted ; J a k o b L an geb ek kom først ud i sin m odn e A ld e i, efterat h an v a r bleven G eh eim earch ivariu s, og h an s R ejse h avd e et F o rm a al, der v a r m eget fo rskjelligt fra det, som en yn gre Stud io su s i A lm in d eligh ed havde. A lle disse Mænd opnaaede at vin d e et udm æ rket N a vn , og fo rsaavid t k a n H o lb e ig h a ve Ret i sin P aastan d , at m an, n aar m an an- Aendei sin li d vel, ik k e b eh ø ver at rejse til fremm ede L an d e foi M b live læ rd og anset. Men hvem ved, om ik k e disse Mænd vare bievn e en d n u læ rdere, endn u dygtigere, og — 0111 det Aai m u lig t h avd e vu n d et et endn u m ere u dm æ rket N avn , d e isom de h avd e tilbragt nogle a f deres U ngdom s A ar i fiem m ed e L a n d e u n d er flittige Stud ier og under P aa virk n in g a f F o rh o ld , p o litisk e og sociale, der vare helt forskjellige fra F o rh o ld en e i D anm ark , i K jø b en liavn *? Su hm rejste ik k e m od Syd, m en han rejste m od Nord, h elt op til T ro n d h jem , og der fandt han og van d t h an den rige B ru d , som h an h avd e øn sket sig. Dette gik saaledes til. Den k om m an d eren d e G eneral norden fjæ lds G enerallieutenant Johan Frederik Frølich, der v a r tødt 1681 i C h ristian ia og tilbragte den største D el a f sin L evetid i Norge, regnede den S u hm ske F am ilie som væ ren de i Slæ gt m ed sig, skjø nd t den ik k e var det gjennem Blodet. H an v a r nem lig gift m ed H ylleb org von W ettb erg, der v a r en D atter a f O berst Jo h an v. W ettberg og Sidsel G ru bbe a f Ø stergaard . D enne sidstnæ vnte D am e h avd e * Ved i sine »Livserindringer«:, Kbh. 1887, S. 94, at omtale, at han ikke i sine yngre Aar havde rejst i Udlandet, ytrer J. N. Madvig, som da var 80 Aar gammel: »Den paa personligt Bekjendtskab heroende Tankeudvikling og Samvirken med fremmede Videnskabsmænd, den Forstaaelse af Ens egne Bestræbelser, som ved saadan Berøring lettes, har jeg maattet undvære.«