PeterFrederikSuhm_1898

Historikeren Suhm.

5 0 1

sidde prudentia, var den forstandige Mand*; Suhm var ingen­ lunde uden Forstand, men han var desuden noget af en Dig­ ter, og Fantasien kunde raade for stærkt hos ham. Thi vel er det sandt, at Historikeren skal bygge paa »Vidnesbyrdene,« men af »Vidnesbyrdene« alene faar man kun Materiale til Historie, ikke Historie selv, det sker først, naar Historikeren forklarer, forbinder »Vidnesbyrdene,« og her kommer det nok saa meget an paa, at bruge sin Forstand som paa at bruge sin Følelse, og her kommer det an paa, i Tide at bryde af og at dekretere: non liquet, naar Afstandene mellem »Vidnes­ byrdene« ere for store til at en Forbindelse imellem dem kan bringes tilveje. Gram sigtede nu sine Kilder med Klogskab, medens for Suhm altfor ofte alle Kilder, alle Forfattere, hos hvem der var Noget at finde 0111 et omspurgt Æmne, paa en Maade vare lige gode og havde Ret til at høres. Dette hang vistnok noget sammen med den Samvittighedsfuldhed og Sand- hedskjærlighed, som en Historiker efter hans Mening bør lade komme til Syne i sine Arbejder, og som han selv satte som et Maal for sin Forskning; thi derved paatvang han ikke sine Læsere sine egne Meninger, sin egen Opfattelse, men han lagde Alt til Rette, saa at Læserne selv kunde arbejde med og vælge den Mening, som de syntes var den rigtigste; han vilde »over­ lade meget til Læserens Tanke og Flid,« — tilvisse en smuk moralsk Opfattelse, men tilsyneladende næppe en meget viden­ skabelig. Og dog, ere ikke de allerfleste historiske Værker skrevne saaledes, at de forstandige, eftertænksomme Læsere stedse under Læsningen af dem maa arbejde med og overveje, om de kunne billige Forfatternes Fremstilling og tiltræde deres Meninger**? Hvad der manglede Suhm, kan vist siges at have været Skarphed i Syn og Tanke og Ævne til at begrændse sig. * Men Gram kunde ogsaa finde paa forvovne Tanker. I sine »Forbed­ ringer til Kong Valdemar Christoffersøns Historie« siger han: »Jeg er i Tanke, at Skriften og Figurerne paa K. Harald Gormssøns og Dronning Thyres Stene, ved Jellinge, ere bievne udgravede i hans [o. Kong Valdemar Christoffersøns] Tid.« Det Kjøbenh. Videnskab-Selskabs Skrifter, IV., Kbh. 1750, S. 198, Anm. ** I en Artikel om S. Gardiners Skrift »History of the Commonwealth and Protectorate, I— II., Lond. 1894— 97,« siges i The Quarterly Review, Vol. 187, 1898, S. 446, i Anledning af den Maade, paa hvilken Gardiner har be­ nyttet sit Materiale: »The reader is made to be a judge as well as a learner.«