PeterFrederikSuhm_1898

499

Historikeren Suhm.

kumenter, Aktstykker af mange Slags, og Krøniker til deres Raadighed, at den yngre Thomas Bartholin afskrev mang­ foldige saadanne Kilder, som han vilde bruge til de historiske Værker, hvilke han paa Grund af sin tidlige Død ikke kom til at skrive, at Arne Magnussen indsamlede Breve og Akt­ stykker i Mængde, der skulde bruges til historiske Værker, som han aldrig naaede at forfatte, og, for at tage dette med, man vil finde, at Regjeringen gjentagne Gange gjorde sit til, at der kunde tilvejebringes »testimonia,« paa Grundlag af hvilke Landets, Landenes Historie kunde skrives. Da Gram og Langebek tog Arbejdet op, kunde de kun fortsætte, hvad man allerede herhjemme længe — men under ugunstige For­ hold — havde sat i Gang. De kunde efterfølge Leibniz i at tilvejebringe en Diplomsamling, med det Formaal at faa den trykt, hvilket ikke lykkedes dem. Og de kunde, ligesom Leibniz ved sine Scriptores-Samlinger gik i mange Forgængeres Fodspor, saaledes gaa i hans Fodspor, for at der kunde ud­ komme en Samling »Scriptores Rerum Danicarum.« Nok saa rigtig som at sige, at de to danske Historikere fulgte Principer, som Leibniz havde opstillet, kan det siges, at de fulgte Prin­ ciper, som de havde lært ved at beskjæftige sig med den ældre historiske Literatur, ved at følge de Tanker, som laa til Grund for Bestræbelserne i det 16. og 17. Aarhundrede, tor at faa Danmarks Historie paalideligt skreven, og at de saa fulgte deres eget medfødte sunde og betænksomme historiske Anlæg. Suhm blev disse to Mænds Arvetager, og hans »Historie af Danmark« er skrevet med »testimonia« som Grundlag, Fortidens historiske Værker, Krøniker, Annaler, og Dokumen­ terne, Diplomerne, hvilke sidste i en væsentlig Grad har givet hans Værk Betydning for den følgende Tids Historikere. Hverken Gram eller Langebek indlod sig paa at skrive et større historisk Værk handlende om en større Periode, hvilket derimod Leibniz gjorde, uden at det dog blev forundt ham selv at vise Verden, hvorledes han som Historieforsker og Hi­ storieskriver benyttede »Vidnesbyrdene.« Thi hans Værk »An­ nales imperii occidentis Brunsvicenses,« der gaar fra 768 lil 1005 *, blev først udgivet i det nittende Aarhundrede al G. H. * Det var først Leibniz’s Plan, at føre sit Værk helt frem imod hans egen Tidsalder, men han maatte gjentagne Gange rykke Grændsen tilbage. Leibniz, som var født 1646, døde 1716.