PeterFrederikSuhm_1898

Suhms Læsning. 491 »Dette Værk er et Mesterstykke, værdig at læses, igjen læses, overvejes, og dets Indhold at føres i Øvelse af alle Øvrigheds­ personer.« Adam Smith kjendte han. Skjøndt det ikke var hans Livs Maal, at tage Del i Statens Styrelse, saa fandt han dog Lejlighed til at skrive i statsøkonomisk Retning og til at udtale sig om politiske Spørgsmaal paa en saadan Maade og i en saadan Aand, at man kunde holde ham for at være Di­ scipel af en Mand som Turgot. Suhms religiøse og theologiske, hans filosofiske, hans statsvidenskabelige og politiske Læsning i Forbindelse med den Friheds-Trang, som boede i ham fra hans tidligste Tid, aabnede hans Øje for, hvor meget hæmmende der var i mangfoldige Forhold, under hvilke det danske og norske Folk levede paa hans Tid. Uforskrækket trængte han paa, for at hjælpe til at bryde Baandene, der strammede, og hap gjorde det ikke i store Bøger, ikke i lange, docerende Udvik­ linger; han fremsatte sin Kritik, sine Meninger, sine Reform- Forslag i smaae, let læselige Skrifter, han kom ofte tilbage til de samme Tanker, og han hjalp utvivlsomt til at mange af hans Læsere ret fik fat paa, hvorhen det var, at Fremskridtet skulde gaa. Men han sagde 1774 i Brevet til Oeder: »Vi ere og blive desværre dog et Folk af Slaver, og næppe have vi været større Slaver end nu,« en utaalmodig Ytring, som Tan­ ken om det saakaldte Guldbergske Regimente fremkaldte hos ham. Oplevede han end at see nogle af sine Ønsker op­ fyldte, saa indeholdt de 42 Paragrafer i »Euphron« saa mange Reform-Forslag, at der maatte gaa flere Menneskealdre hen, før de alle kunde blive bragte ud i Livet. Suhm indtager en smuk Plads i Oplysningens Tidsalder; thi han var en Tals­ mand for Frihed i sit Fødeland, han var en Stridsmand for alt det Humane, der var oppe i Tiden, han var en Ordførende for dem, der vilde lade Kjærlighed til Næsten faa et Udslag derved, at de Svagere i Samfundet, de, som i Tidernes Løb vare bievne trængte tilbage, kunde blive løftede og kunde faa Del i mange af de Goder, som de Mægtigere, de Rigere nød, — men han var det i det Stille. Den gamle græske og latinske Literatur havde en stor Beundrer og en flittig Dyrker i Suhm, der blandt de gamle Forfattere fandt adskillige, som han ret fordybede sig i. Blandt de græske Skribenter satte han især Platon højt. Han skriver