PeterFrederikSuhm_1898

479

Karakteristik af Suhm.

tror, at det Parti, man er født i, har absolut Ret i alle Ting og de andre Uret i Alt, det kommer alene af vrang og ind­ skrænket Forstand.« Han bemærker endvidere: »Besynderligt er det, at Protestanterne anbefale, at alle bør forske og vide og indse, hvorfor de tro, og dog alt for ofte derhos paastaa, at Forskningen skal falde ud som de symboliske Bøger fore­ skrive, og Enhver tro som hans Kirke troer. Vel sandt, at Liv og Gods ere nu sikre, men man lider dog i mange Maa- der, naar man viger fra den herskende Kirke, man er født i. Dette er ganske imod Protestantismens Aand, og skal det an­ sees for Ret, saa havde vore Fædre Uret, som i det sextende Sæculo forlode den romerske Lære *. Religionsfrihed bør være uindskrænket og fuldkommen, thi ellers falder man igjen til Papisteri. Det kan være mig lige meget, enten den hedder Pave, Konge, Kejser, Første, Bisp, Konsistorium, Staten, som byder mig at tro og indskrænker min Frihed heri. Saalænge derfor det Ord og den Sag herskende Kirke høres og bruges, saalænge er Religionen ej fri. Sligt skeer ej i Amerika. Efter megen Forskning er jeg overbevist om, at Protestantismus er den sande Lære, men slig Overbevisning bør være virkelig og frivillig hos alle.« En Mand med saadanne Anskuelser vil man regne for at høre ind under det man kalder Latitudinarisme, men man kan ikke nægte, at der hos Suhm bagved ligger et stærkt religiøst bevæget Sind. Forsaavidt kan man kalde ham en smuk Repræsentant for Oplysningens Tidsalder. Med disse Anskuelser hænger sammen Suhms Krav paa Tolerance. Han betragtede det som en Livssag for Mennesket, at kunne tænke * »Denne væsentlige Forskjel bliver evig mellem Protestantismus og Katholicismus, at den første byder at forske, den sidste at tro, den første gjor Frie, den sidste gjør Slaver.« Saml. Skrifter, X., S. 143. — Suhm har skrevet et Stykke med Titel: »Nabonassars Drøm oversat af det Chaldæiske ved Forfatteren af Sigrid.« Det blev trykt i »Minerva,« 1785, II., S. 319—384, men er tildels skrevet allerede i Aaret 1749, altsaa da Suhm var 21 Aar gammel. Forfatter-Betegnelsen med Sigrid er naturligvis fra Aaret 1785. I en Anmeldelse af Stykket i lærde Tidender, 1790, S. 786, siges om det, at det »giver Beskrivelse over forskjellige Tiders og Folkeslags Sæder, især deres Religionsskikke, viser det Fornuftstridige deri, samt det, del’ fra Tid til anden er skeet til det Bedre.« Disse Bemærkninger give ikke noget tydeligt Begreb om Stykkets Indhold. Dette er nemlig en satirisk Kritik af Islamisme, Katholicisme, Munkevæsen, Jesuitisme, Inkvisition.