PeterFrederikSuhm_1898

446

Peter Frederik Suhm.

Frederikke Brun siger i den ovenfor meddelte Notits om Suhm: »seine junge, schöne und liebenswürdige Frau, meine Jugendfreundin, folgte ihm sehr bald.«

Fortællingen maa her afbrydes for at give Plads til en Redegjørelse af Domme, som i nyere Tider ere bievne frem­ komne om Fru Christiane Suhm født Becker, og derefter vil der blive givet en Meddelelse 0111 Sulnns og hendes Datters Skjæbne. Frøken Benedikte Arnesen-Kall, der var født i Aaret 1813, udgav 1889 sine »Livserindringer,« som gaa fra 1813 til 1857, og hun meddeler her Adskilligt om Fru Christiane Sulim34. Saaledes fortælles, at Sulim formanede hendes Moder og øvrige Omgivelser til ikke at bruge nogensomhelst Overtalelseskunst for at bevæge hende til at give ham sit Ja; — men efter hvad der tidligere er blevet oplyst i denne Biografi blev der an­ vendt Overtalelse, dog er det ikke blevet sagt, at det skete efter Suhms Ønske. Endvidere hedder det, at hendes Hjærtes Trang førte hende til en Uværdig, og at det ikke var hendes Skyld, at hun ikke paa sit Dødsleje blev viet til denne højst uværdige Skikkelse, der var saa ilde seet i Ivjøbenliavn, at han, der heldigvis var en Udlænding, maatte forlade Byen. Forfatterinden omtaler fremdeles, at medens Dommen over Thomasine Heiberg f. Buntzen var streng i den Kreds, fra hvil­ ken de Meddelelser skrive sig, som hun har offentliggjort, saa er det for en Kone af hendes Stand!« ' »Iris og Hebe,« 1799, 2. Bd., S. 173. I N. C. Østs Litteratur-, Kunst- og Theater-Blade, II., S. 128— 29, omtales i en Artikel undertegnet med et ? denne Understøttelse, [som jo var en Naades- bevisning,] om hvilken der siges, at den tænkes tagen af den besparede Livrente, som Fru Suhm skulde have havt [ifølge en afsluttet Kontrakt]; men der udtales ogsaa et Ønske om, at, da Kammerherreinde Suhm er død og det kongelige Bibliothek derved har faaet en Profit, og Regjeringen har sparet en betydelig aarlig Udgift, der da maa blive anvendt Noget til Udgi­ velsen af Corpus diplomaticum Danicum og de Langebek’ske Monumenter; for et Aarstid siden skal, efter et Rygte, Professorerne Munter og Kierulf have indsendt til Kancelliet et Forslag om at udgive dette »Corpus« mod en vis Godtgjorelse, men Forslaget er blevet afslaaet; nu anbefales Professor Tliorkelin til at blive Udgiveren. Det havde været Suhms højeste Ønske, at disse Værker skulde udgives, og det var smukt, at der blev tænkt derpaa saa snart efter hans Død; men Sagen kom ikke videre.