PeterFrederikSuhm_1898

Peter Frederik Suhm.

4 2 2

finder dets Bifald (thi paa Kritiker af enkelte Steder indlader Selskabet sig ej), erholder Forfatteren for hvert trykt Ark af de poetiske Stykker en Belønning af 10 Rdl. og af de pro­ saiske 5 Rdl. saasnart Stykket er trykt.« Herved kom Sel­ skabet ind i en Retning, som egentlig ikke var ny for det, da det fra sin første Begyndelse, foruden at modtage Besvarelser af de Prisopgaver, som det udsatte, ogsaa modtog alle Slags Værker og Afhandlinger, til hvilke Forfatterne selv havde valgt Æmnerne, naar de hørte til Smagen og de skjønne Viden­ skaber, f. Ex. Anmærkninger om den theoretiske og kritiske Del af de skjønne Videnskaber, over Skuepladsens Forbedring. Men Selskabet havde ikke ret havt Held med sig med Hen­ syn til denne anden Række af Skrifter, som det havde ønsket at fremkalde, om end Ewald havde indsendt flere af sine Ar­ bejder til det. Nu gav det Slip paa den første Række af Op­ gaverne, hørte op med at være toneangivende, raadgivende, og blev hjælpende, støttende. Et Aars Tid efter fik Selskabet tilsendt »Sigrid, et heroisk Syngespil« af Forfatterinden Madame Birgitte Catharina Boge, som ønskede det trykt paa dets Bekostning. Det var det før­ ste Skrift, der i lang Tid var forelagt Selskabet, og Sekretæren anbefalede hendes Anmodning. Det cirkulerede blandt Med­ lemmerne, som i det Hele vare vel stemte imod det. Suhm voterede saaledes: »Jeg kan ej erindre rettere end at vi have lovet at lade Pjecen trykke og ej alene at give en Hjælp der­ til [som Carstens havde foreslaaet], dog kan det være at jeg tager Fejl. Ved at læse Skriftet syntes mig ganske godt derom, men om det vil gjore Virkning paa Theatret, deiom kan jeg ej dømme. Kbh. 26. Nov. 1789. Suhm.« Der vo­ teredes for og imod, men saa kom Malling med sin Dom og den var ikke blid. Malling skrev: »Fortællingen [o: Indholdet] er Kammerherre Suhm s, og dens Værd kj ender baade Sel­ skabet og Publikum. Omarbejdningen for Theatret er altsaa det, der egentlig falder under Selskabets Bedømmelse, naar der er Spørgsmaal, om det kan antages til at trykkes paa Selskabets Bekostning, og om saadant offentligen siges. Jeg har læst det meget nøje igjennem, men finder det som Skue­ spil langt under Kammerherrens Fortælling som Fortælling betragtet, og dog har Forfatterinden havt baade Fortælling og Sprog for sig, men Kammerherren selv skabt begge Dele. I