PeterFrederikSuhm_1898

3 2 4 Peter Frederik Suhm. tredie Datter, Christiane, tilbage. Hun blev gift med Kammer­ herre Peter Frederik Suhm den 18. Oktober 1788, og hun var den eneste af Søstrene, som gik ind til et vel forsynet Hus. Thi de to ældre Søstre fik vel gode Navne, men de gik en besværlig Fremtid imøde, den ene paa Grund af, at hun tidlig mistede baade sin Mand og sine Børn, den anden paa Gi und af svageligt Helbred, og begge paa Grund af Fattigdom. Der var tre Personer virksomme, for at Suhms andet Giftermaal kunde komme istand, — ja egentlig var der, som det strax vil blive vist, fem Personer. Af de tre var den ene Suhm, den anden Anna Becker, f. Torm, og den tredie ^ai — Karen Angell. At hendes, den Afdødes, Navn kommer med i denne Giftermaalshistorie, kan synes højst mærkværdigt, men det er dog saaledes, og herom er der i den Beckerske Familie bevaret følgende Forklaring, som utvivlsomt er sand­ færdig. Da Karen Angell havde mistet sin Søn, foregik der en Forandring med hende. Hun havde i ham tabt den, hun elskede saa højt, og hvis Udvikling hun havde fulgt med den største Omhu og Kjærlighed; der blev nu som et tomt Rum for hende, hvilket ikke kunde udfyldes; hun trak sig tilbage fra Verden, og blev mere og mere alvorlig stemt. Dette gav sig Udslag blandt Andet derved, at hun ti Aar før sin Døcl skrev op, hvorledes hun vilde klædes og behandles, naar hun var død, og i en Kuffert havde hun allerede dengang nedlagt sit og sin Mands Ligtøj. Tænkte hun her paa Døden, saa havde hun ogsaa vendt sine Tanker helt andensteds hen, til Livet, nemlig til hvorledes det vilde gaa hendes Mand efter hendes Død. Suhms havde, som anført, den Beckerske Fa­ milie i sin Omgangskreds, og i denne Familie fandt Karen Angell den Kvinde, hun ønskede skulde være hendes Efter­ følger og blive en ny Fru Suhm. Det var den mellemste Datter, Anna, hun foretrak. Fru Karen var umaadelig flittig og arbejdsom, hun lod væve og sy, samlede meget ypperligt Linned og Dækketøj, og det fornøjede hende, naar Beckers besøgte hende, da at vise Anna og hendes Moder disse Sagei, idet hun ganske ligefrem sagde til dem, at Alt dette skulde Anna engang have som hendes Efterfølger. Hun forærede Anna en Guldring, omviklet med hendes Mands Haar, og denne Ring blev meget længe bevaret hos Annas Efterkommere.