PeterFrederikSuhm_1898

Suhm og Fru Karen Suhm.

3 1 9

Ægtefolk, og det var i at være godgjørende. Det fremgaar ogsaa af Karakteristiken, at Suhm følte oprigtig Taknemmelig­ hed ligeoverfor sin bortgangne Hustru for Alt, hvad han skyldte hende. Men man faar ikke noget Indtryk af, at hun besad Aand, ikke nogen Forestilling, om hun ogsaa forstod sin Mands videnskabelige, literære, digteriske Sysler. Det er muligt, at der i den Retning ikke har været nogen egentlig Forstaaelse imellem dem; flittige, arbejdsomme, utrættelige vare de begge to, men den ene blandt sine Bøger eller med Pennen i Haan­ den, den anden mest med Naal og Slev. Man kan maaske sige om dette Ægtepar, at Manden repræsenterede det Ideelle, Konen det Reelle*. I de forskjellige Karakteristiker af dem, der stod ham nær, som Suhm har skrevet, har han altid været meget be­ hersket med Hensyn til at lade sin Følelse faa stærke Ord. Der er en egen højtidelig Ro udbredt over dem, men dette kommer let til ligesom at bære Mærke af noget Kjøligt. Saa- ledes er det med Karakteristiken af Karen Angell. Mon det var, fordi Suhm vilde beholde Noget for sig selv, naar han talte til Publikum om hende ? Skyede han, paa Prent at sørge og klage over hendes Død? Eller var hans Hjærte ikke helt med? Det er muligt, at noget af Alt dette fandt Sted. Men Sagen var nok den, at disse Ægtefolk vare voxede fra hin­ anden; Hustruen var ikke mere for Manden det, som hun dog vist engang havde været, selv om der aldrig har hersket imellem dem nogen Kjærlighed, dette Ord taget i dets ædle Forstand; thi Ægteskabet var fra Først af sluttet mest med ydre Hensyn for Øje. Men dertil kom den Omstændighed, at Manden, idetmindste i hans senere Aar, ikke holdt det Løfte, som han ved Vielsen havde givet Hustruen, at være hende tro, og den Omstændighed maatte nødvendigvis have Indfly­ delse paa deres indbyrdes Forhold. At det har forholdt sig saaledes, er uomtvisteligt, thi de Oplysninger, som ere fremdragne derom, staa til sikkert Troende. Det maa være tilstrækkeligt at henvise til de Skrif­ ter fra nyere Tider, hvor den Sag er omtalt85. Dog bør det

* G. L. Baden siger i Aaret 1807, at Suhms »Giftermaal med en jævn borgerlig Pige var ikke i senere Aar fri for Ydmygelser paa Grund af sin uadelige Handle- og Tænkemaade.« Lærde Efterretninger, 1807, S. 450.