PeterFrederikSuhm_1898

316 Peter Frederik Suhm. gede for ham i alle Ting, hvorfor han og altid elsker og ærer hendes kjære Ihukommelse. Musik og Skuespil fandt hun Behag i, men tabte al Lysten dertil ved hendes Søns Død. Ellers havde hun ingen Lyst til nogen verdslig Fornøjelse i Stads, Pragt, Gjæstebude, Besøg, da hun altid var en Elskerinde af det alvorlige, nyttige, dydige. Imidlertid var hun dog ikke streng mod andre, men mild og eftergivende, som og saaes i hendes Ansigts Træk og Gebæider,

hvilke vare milde, levende og rolige, og af god Farve, end- skjøndt Smaakopperne havde fra hendes tidlige Aar fordærvet hendes Hud, ja endog forvandlet hendes blaa Øjne til brune. Den store Drift, Arbejdsomhed og Orden, som besjælede hende, gjorde, at hun krævede det samme af andre, og derfor kunde hun undertiden blive hastig, hvilket var hendes eneste Fejl, om det og er en Fejl og ej en nødvendig og nyttig Egenskab i denne Verden, helst naar Hastigheden gaar snart over, som hos hende. Hendes Goddædighed ledsagedes af megen For­ nuft og Overlæg, og var stundom denne Egenskab nyttig for