PeterFrederikSuhm_1898

3 0 4 Peter Frederik Suhm. som kunde stilles ved Siden af ham; Nyerup er tilbøjelig til at tro, at det var »særdeles Omstændigheder,« der bragte ham denne Gunst, idet man ved at vælge ham, undgik at skulle mulig vælge en anden. Nyerup fortæller ogsaa, at Niels Ditlev Riegels søgte dette Embede, men at Regjeringen var denne Mand ugunstig stemt. Dette seer meget besynderligt ud, thi i Aaret 1787 havde Riegels endnu slet Intet skrevet, der kunde give ham Haab om at komme i Betragtning som dansk Hi- storiograf; det eneste større Skrift, han indtil da havde ud­ givet, var en almindelig Kirkehistorie, som udkom i tre Bind 1781—86. Men Riegels havde fra 1781—84 været Hovmester for Enkedronning Juliane Maries Pager. Det er imidlertid vist, at Riegels meldte sig som Ansøger til Historiograf-Em- bedet; hans Ansøgning blev sendt til Universitetet til Erklæring, og Abraham Kalis skriftlige Votum i denne Anledning, dateret den 27. Marts 1787, er kjendt. Kali begynder med at omtale, at Riegels havde »anvendt Flid paa den ældre Kirke-Historie, og udgivet adskillige til dette Fag henhørende Skrifter; men uden at indlade sig i en Bedømmelse af samme, bør Konsi­ storium dog tilkjendegive, at derudi endnu ikke findes til­ strækkelig Grund til at anbefale denne Ansøgning;« derefter fremhæver han, hvad der maatte kræves hos den Mand, der skulde beskikkes til atvære kongelig dansk Historiografi »han maa, foruden at besidde en mere end almindelig Retsindighed og Upartiskhed, være bekjendt saa vel af Indsigter i Fæderne- landets Historie og Stats-Retten, som Talenter til et værdigt historisk Foredrag.« Kali mener, at Konsistorium ikke kan bestemme, om disse Egenskaber findes hos Ansøgeren, og han nævner som Mænd, der havde særdeles Fortjenester af den danske Historie, Professor Thorkelin og Professor Wandal, »men frem for andre Hr. Kammerh. Suhm, en Mand der i Fald han fandtes villig til at imodtage en Kong. Historiographs Embede, unægtelig meget vilde pryde samme76.« At Suhm fik Embedet, har ikke bragt nogen Forstyrrelse i det gode Forhold, som længe havde hersket imellem ham og Riegels. Saaledes skrev Riegels 1792: »Stod det i min Magt, at sætte Kammerherre Suhms Fortjenester af den danske Hi­ storie, ja af al Lærdoms og Forfinelses Udbredelse i Danmark i deres sande Lys, vilde det blive det mindste, jeg som dansk Borger havde at takke ham for, at han udgav tvende Bind af