PeterFrederikSuhm_1898

301

2 Historie af Danmark.«

jener blosz poetische, der in demselben Athem die Beserkerwuth der ältesten und die zahmen Excellenzen der neuesten Zeit feiert, der ihn zum Geschichtschreiber machte. Diesem verdanken seine eilf Quartbände dänischer, bis in vierzehnte Jahrhundert fortgeführ­ ter Geschichte das Gepräge eines dauernden Werks; der Reichthum seiner scharfsinnigen Forschungen kann ausgeschöpft, die Materialen können noch reiner den Quellen abgewonnen werden, aber durch die schwerfälligen Formen des Werks geht die leise Schwingung eines edeln Gemüths, das einer beherzigenden Nachkommenschaft sich zuwendet. Allein jene kritische Geschichte, deren Ausbeute denn der erste Theil der eigentlichen Geschichte wiedergiebt, bleibt ein verunglücktes Buch, auf dem geradehin verkehrten Wege be­ gonnen. Medens Suhm i disse mange Aar fordybede sig i den danske Historie, fik han eller tog han dog Anledning til at beskæftige sig med andre Folkeslags Historie. Det var især forskjellige Folkeslag, som havde boet eller endnu boede i det østlige Europa, henimod Asien, der tidlig havde fængslet hans Opmærksomhed og hvis Slægtskab med andre Folk, eller hvis Vandringer og ældre Historie han vilde fortælle. Man kan kalde disse Arbejder ethnografiske Studier, og de stod i en vis Forbindelse med hans Forsøg paa at udrede Folkenes og især da det danske Folks Oprindelse; de fleste af dem bleve læste i Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn, i hvis Skrifter de derefter bleve trykte. Et af de tidligste Arbejder i denne Retning handlede om Patzinakerne; han forfattede det 1766, forøgede det senere, og det udkom i Videnskabernes Selskabs Skrifter 1770. Han ind­ leder Afhandlingen med disse Ord: »Da jeg haver besluttet korteligen at handle om de Folks Herkomst, der i Middel­ alderen beboede Polen, Rusland og Landene imellem det Kas­ piske Hav og den Sorte-Sø, saa og i det Europæiske Tyrki Norden for Donau, saa vil jeg begynde disse Undersøgelser med Patzinakerne, der udi det tiende Sekulo fornemmeligen spillede saa stor en Rolle.« Derefter fulgte Afhandlingerne: »Om Finnerne, deres ældste Sæde og Herkomst,« 1768, en Undersøgelse »Om Slaverne, deres Herkomst og ældste Sæde,« 1779, en Afhandling »Om Chazarerne,« 1780, en Afhandling »Om Galicia og Ludomeria,« 1782, og endelig »Formodning