PeterFrederikSuhm_1898

H istorie a f D anm ark.«

2 7 3

fortie nogen Sandhed*.« I denne Tome findes der mange Fabler, som man naturligvis ikke kan tro paa, men som dog maa fortælles, fordi Forfædrene troede paa dem. I de følgende Bind ville Citaterne blive anførte ved hvert Aars eller Tings Slutning, thi det er ubekvemt, at de staa ved Enden af hver Konges Regiment. Registret er forfattet af Sandvig. »Nu ligge allerede tvende andre Bind færdige, det ene slutter med Aar 900, det andet med Aar 1000.« Fortællingen begynder saa langt tilbage som det er muligt at komme, nemlig fra Aar 1757 efter Verdens Skabelse, og den fortsættes til Aar 3950, gaar saa fra Aar 50 f. Clir. F., det Aar da Odin kom til Sverig, til Aar 803, da Godfred blev Konge, og den gjennemløber saaledes alle Kongerne i Danmark indtil den 34te, Sivard, der var Konge i Lejre. Fortællingen fort­ sættes fra Først til Sidst uden Afbrydelser, uden Inddelinger; til Vejledning for Læseren er paa hver Side i Marginen for­ oven trykt Navnet paa den Konge, hvis Historie fortælles, og der er i Marginen trykt Aarstal, og saadan er Fremgangsmaa- den i hele Værket. Der henvises jævnlig til den »critiske Hi­ storie« og de andre indledende Dele, og Citater forekomme i mindre Omfang. Dette samme gjælder om Anmærkningerne. Dog læses S. 476—83 en lang Anmærkning om Runerne, som efter Suhms Mening ikke ere fordrejede latinske Bogstaver, men ere opfundne af Odin. Han omtaler Mønter med Runer, fortæller, at Hielmstierne og han eje de største Samlinger heraf, og at han, »om Gud vil, agter at samle og udgive dem alle med Tiden.« Paa to Kobbertavler er Kivik-Monumentet nær ved Cimbrishamn i Skaane afbildet. Tome II udkom 1784. Den fører Historien fra 803 til 941, o. fra Godfred til Gorm den Gamle, den 45. Konge i Lejre, og den bestaar af Titelblad, Fortale paa 5 Blade, Text, S. 1—606; Register, S. 607—26, og 1 Blad med Trykfejl, Tillæg og Ret­ telser til denne Del. Til Bogen hører en Stamtavle over Regnar Vaidghes, og en over Harald Klaks Slægt, samt to kobberstukne Tavler, den ene med Afbildning af fire Mønter. Disse Ord m inde noget om, hvad Fénélon har sagt: »Le bon historien il est d’aucun temps ni d’aucun p a ys: quoiqu’il aime sa patrie, il ne la flatte jamais en rien.«. Denne Sætning tindes i Fénélons » Lettre écrite à l’Académie française sur l’éloquence, la poésie, l’histoire ,« som blev try k t første Gang i Paris 1718. Bruun, p. F. Suhm. 18