PeterFrederikSuhm_1898

P eter F red erik Suhm .

2 7 0

flere end et af de Spørgsmaal, som Suhm forsøgte at besvare, endnu vente paa tilfredsstillende Svar, ligesom det ogsaa maa indrømmes, at hvor megen Lærdom, Methode og Kunst der er anvendt paa Undersøgelser af Folkenes ældste Historie, saa er denne paa mange Punkter ligesaa lidt klaret og sikret som den var det, dengang Suhm begyndte paa de Arbejder, som her ere omtalte. I det nittende Aarhundrede granske de Lærde f. Ex. i sammenlignende Mythologi, og hvilken vid Tumle­ plads er der ikke her for Forskere, som ere udstyrede med Fantasi og med Kombinations-Evne? En lignende Plads ind­ tog i forrige Aarhundrede den etymologiske Sprogforskning og Ethnografi, og her stod Suhm med en rig Fantasi, stor Kombinations-Evne og med Lyst til at anvende disse Egen­ skaber. Hans Ven, Gerhard Schøning, forsøgte sig ogsaa i ethnografiske og chronologiske Studier; de vare mindre i Om­ fang end Suhms, men de give ikke hans noget efter i Fanta­ steri og Vilkaarlighed, og de skulde dog være det Grundlag, paa hvilket Norges allerældste Historie skulde bygges. Ikke heller maa det glemmes, at den Chronologi, som Suhm anvendte*, ikke var skabt af ham, men var den samme, som mangfoldige Historikere brugte paa hans Tid. Man vilde have et fast, et historisk Udgangspunkt, og det fandt man i de mosaiske Beretninger, thi de stod i Bibelen, og dens Ord lod sig ikke rokke: Moses er »den tilforladeligste og ældste Skribent i den første Historie.« Stillede man saaledes op, at Moses var født i Aaret 2373 efter Verdens Skabelse og at han døde Aar 2439, saa var der her et Grundlag, paa hvilket man kunde bygge i flere end en Retning, f. Ex. med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt Moses’s geografiske Kundskaber have strakt sig**. Ja, man havde udarbejdet den bibelske Chronologi i den Grad, at det har kunnet siges, at Mennesket * Nem lig den engelske Biskop Ushers Behandling af den bibelske Chro­ nologi. James Usher (paa Latin Usserius ), f. 1580, d: 1656, var en T id prote­ stantisk Æ rkebiskop i Irland. Blandt hans Skrifter ere: »Annales veteris testamenti,« Londini 1650— 54, og: »Chronologia sacra.« Ed. Th. Barlow, Oxon. 1660. Hans bibelske Tidsregning spiller en stor Bolle i det følgende Aarhundrede og blev af mange Videnskabsmænd lagt til Grund for Chrono- logien ved deres historiske Studier. ** Fortsetzung der allg. W eltbistorie, X X X III., Halle 1770, Joh. Chr. Gatterer’s Fortale.