PeterFrederikSuhm_1898

2 6 8

P eter F red erik Suhm .

Men Kritikerne følte sig dog fængslede ved det og gave ret udførlige Udtog af det. Samtiden stod dog i sin Dom over Suhms Arbejde i det Hele sympathétisk; om det historiske Indhold maatte det dømme efter det Standpunkt, paa hvilket den historiske Viden dengang stod eller troede at staa. Skal det bedømmes fra Nu­ tidens Standpunkt, da vil Dommen falde anderledes ud, thi denne Suhmske Indledning kan tjene noget til Vidnesbyrd om, hvor stor Afstanden er imellem historisk Forskning for Hundrede Aar siden og nu. Nutiden kan dele hin Tids Be­ undring af Suhms Flid og Arbejdskraft; den kan beundre, at det har været muligt for ham, at samle, ordne, referere den utrolige Mængde Notitser og Excerpter, som ere fremsatte i Værket. Ogsaa kan Nutiden rose Suhms Maade at gjennem- føre den Plan, han har lagt for sit Arbejde, og den systema­ tiske Deling af Stoffet. Men Kritiken har meget at udsætte paa Suhms Værk. Var det dog ikke urimeligt, at begynde Undersøgelsen med at fastsætte, hvor Bjærget Ararat, som Noali’s Ark stran­ dede paa, ligger, eller med at dvæle ved den saakaldte ba­ belske Sprogforvirring, og vise, at ved Babel vare alle Menne­ sker samlede, som levede dengang? Var det ikke unødvendigt, naar Talen kom paa Gotherne, saa at fortælle udførligt 0111 disses Tog i det sydlige Europa og 0111 deres Riger der? Var det ikke overflødigt, at give omstændelige Sprogtabeller, og at tale om alle de Folk, som findes nævnede hos de gamle For­ fattere, det vil sige næsten at give et helt sproghistorisk Skelet og en hel Ethnografi, fordi man skulde fortælle om nogle Folk, der havde boet i Danmark? Det morede Suhm, at for­ dybe sig i saadanne Opgaver; saa extraherede han sin Læs­ ning og satte den ind i sine Bøger. Men det var jo ikke en Indledning til hele Menneskehedens Historie, han skulde skrive, det var kun en Indledning til Danmarks Historie. Samtidig med Suhm levede Edward Gibbon, som skrev det berømte Værk 0111 det romerske Kejserdømmes Forfald og Undergang, og heri fortalte om Folkevandringen og om alle de Folkeslag, som udfylde den Periodes Historie. Gibbon havde god Lejlig­ hed til at fordybe sig i Undersøgelser 0111 disse Folkeslags Oprindelse og tidligste Vandringer, men han var besindig nok til at lade den Opgave fare, og nøjedes helst med at lade