PeterFrederikSuhm_1898

Peter F red erik S uhm .

2 5 6

han mente, i dem at finde et Led i Runernes Udvikling og Vandring, og optog ikke den Mening, som Gram, uden at kjende Sproget, havde udtalt*, at Bogstaverne Intet have med Runerne at gjøre, men at disse Skrifttegn ere bievne brugte af Keltibererne, en Opfattelse, som den nyeste Tids Undersøgelser have vist er den rigtige 59. Men nok saa vigtigt var det, at Suhm fremhævede, hvor umaadelig langt tilbage man stod i Danmark med Hensyn til at behandle det Materiale, paa hvilket Danmarks Historie, især i Middelalderen, skulde bygges op, og som, behandlet rigtigt, vilde ligesom skabe en ny Æra i den danske Historie­ forskning: Samlingen af Scriptores Rerum Danicarum, Samling af gode Udgaver af de islandske Skrifter, det diplomatiske Værk, Behandling af Diplomatiken, Chronologien, Genealogien, Personalhistorien, Samling af Lovene, en Lovhistorie, Glossarer o. L. **. Noget af dette er kommet frem i Løbet af det næste Hundrede Aar, Noget er aldrig udkommet. Suhms Afhandling har her noget af hvad man nu kalder for »Suggestivt« ved sig, men det var med fuld Ret, at han, 1763, gjorde opmærk­ som paa, at Mangel paa alle saadanne Værker gjorde det til en af de allerstørste Vanskeligheder at skrive Danmarks Hi­ storie i den ældste og i den ældre Tid. Skulde en lignende Afhandling skrives mod Slutningen af det nittende Aarhun- drede, vilde den tage sig meget forskjelligt ud fra Suhms, og den nyeste Tids Kritik vilde have meget at indvende imod adskilligt af, hvad han har sagt; men betragtet fra det Stand* Se Grams A fhandling »Om det i Aaret 1734 ved Møgeltønder fundne Guldhorn,« udgiven af E. C. Werlauff] i »Annaler for nordisk Oldkyndig- hed,« 1853, S. 177— 80. Suhm har sikkert kjendt denne A fhandling. ** Det maa erindres, at der allerede i Aaret 1746 paa Prent var peget hen paa saadanne Værker, »som vore Efterkommere kan faae at see paa Tryk,« men det var skeet i en anden Sammenhæng og i en lille Pjece, som er bleven lagt tilside, snart efter at den var udkommen. Den Mand, der fremsatte Tanken herom, var Jakob Langebek , som benyttede Lejligheden til ganske ko rt at berøre den Sag i det Skrift, som han, uden at navngive sig, forfattede imod E rik Pontoppidan, og som har T itlen : »Selskabets An­ mærkninger over et Brev, som nyligen er udgivet imod det Danske Magazin,« Kbh. 1746, S. 41. — Allerede ved A aret 1742 findes det om talt, at Professor Bernh. Mollmann havde en Udgave af de gamle danske og norske Love under Arbejde. Cbr. Molbech , Det kgl. danske Vidensk. Selsk. Historie, Kbh. 1843, S. 11.