PeterFrederikSuhm_1898

2 4 9

»V an sk elig h ed er ved at sk rive den d ansk e H istorie.«

Vildfarelser have tjent til at opdage Sandheden for de efterfølgende Slægter. I vanskelige Ting have vi ofte de Gamles Vildfarelser at takke for vore Opdagelser. Dersom jeg derfor skulde i mit fore­ havende Skrift rent vildfare, som jeg gjerne tilstaar let at kunde ske, saa vil jeg ikkun ønske, at mine Vildfarelser maa tjene til at bringe Eftertiden paa rigtigere Spor. Slig Tanke opmuntrer mig at blive ved i mit Forsæt. »Monumenterne,« som Suhm derefter gaar over til at be­ handle, ere gamle Penge, gamle Inskriptioner, gamle Bygninger »og flere saadanne Ting.« Penge kjendtes ikke i de hedenske Tider, og det bliver da Inskriptionerne, som først behandles, det vil sige: det er Runeindskrifterne, som omtales. Suhm giver et Résumé af de Meninger, som ere fremsatte 0111 Ru­ nernes Oprindelse, hvorom han selv har den Tro, at, da Ve- nantius Fortunatus har kjendt Runerne i Frankrig, saa er det over dette Land, at de ere komne til Norden; men de ere komne til Frankrig fra Spanien, hvor der findes Penge med Runer; til Spanien maa de være komne fra Afrika ved kartha- giniensiske Kolonister, og følgelig ere de al phoenicisk Oprin­ delse. Man kunde ogsaa tænke sig, at de stamme fra de ældste Hebræer, thi der er megen Lighed imellem Runerne og de samaritanske Bogstaver. Derefter tales om de hetruriske Bogstaver, som vist stamme fra Phoenicierne, og om de i Sibirien fundne Indskrifter med Bogstaver, som ligne vore Runer*; der udtales den Tanke, at vore Forfædre i det 9.— 11. Aarhundrede paa deres Søtog til Biarmeland, hvor Regnar Lodbrog skal have ladet sine Bedrifter udhugge med Bogstaver, have bragt Runerne til disse Lande; fra Permien ere de langs Dwina bievne bragte til Sibirien og i Tidens Løb ere de bievne forandrede. Er der ingen Mønter fra den hedenske Tid, saa er der Mønter fra den kristne Tid, men de give ikke meget Udbytte * En af de Mænd, som først fremdrog disse Indskrifter, var Svenskeren Philip Johan Strahlenberg, f. 1676, død 1747, som under et mangeaaiigt Fangenskab i Sibirien benyttede Lejligheden til at foretage flere Rejser i dette Land, og paa dem opdagede In d sk riftern e; disse tildrog sig megen Op­ mærksomhed hos de vesteuropæiske Lærde, og bleve studerede, med tv i\ 1- somt Resultat. T il den Slags Indskrifter høre de mod Slutningen af det 19. Aarhundrede saa meget om talte Orkhon Indskrifter, som Professoi I ilh. Thomsen har læst.