PeterFrederikSuhm_1898

2 4 3

F o rb ered en d e S tu dier til D anm arks H istorie.

gjøre for meget deraf, og at dette har været Aarsagen, at saa mange store og kyndige Mænd har skrevet saa lidet, da de dog har været istand til at skrive mere. Det var ganske naturligt, at Suhm gjorde sig Regnskab for hvad det var for et Arbejde, han stod i Begreb med at indlade sig paa, at han ligesom for en Tid gjorde Holdt, førend han med al sin Kraft kastede sig over det, og over­ vejede, om han ogsaa havde Styrke nok til at udføre Arbejdet i sin Helhed. Han var, dengang han skrev det ovenfor citerede Brev til Langebek, endnu ikke 30 Aar gammel, altsaa endnu en ung Mand, og det var da rigtigt, at han henvendte sig til sine ældre, mere erfarne, mere modne Venner, som Langebek og Dass, for at høre deres Mening om Sagen, — med Schøning har Suhm vist liavt mangen Diskussion 0111 den. De Svar, som han fik fra sine Venner i Kjøbenhavn, have uden Tvivl virket beroligende paa ham; der høres ikke mere Noget fra ham om Ængstelse for, at han ikke skulde kunne løse Op­ gaven, og han har da vist strax, med Tillid til sig selv, givet sig til at arbejde videre. Man kan nok dristig sige, at ingen dansk Historiker har sat sig en saa stor Opgave som Suhm: at ville skrive Dan­ marks Historie fra den ældste Tid til den Oldenborgske Konge­ stammes Thronbestigelse, skrive den i et saadant Omfang, som han havde foresat sig, og i Løbet af fyrretyve Aar uaf­ ladelig at beskæftige sig med Opgaven, saa at han ved sit Livs Slutning selv havde udgivet 16 Bind og efterlod Manuskript til andre 8 Bind. Thi denne Danmarks Historie blev hans Hovedværk; Alt det andet, som han skrev og udgav, maa kun betragtes som Parerga og som Tidsfordriv i Hviletimer eller ledige Timer. Suhms Danmarks-Historie vidner 0111 en lor- bausende Arbejdskraft og en stor Evne til at koncentrere sig om et og samme Maal. Suhm tog Sagen op som man siger »ab ouo .« Han be­ begyndte med at klare sig det Spørgsmaal: hvilke Midler har jeg, hvilket Materiale skal jeg bruge, for at skrive min Dan­ marks Historie? Og dette første Spørgsmaal svarede han paa ved at forfatte en Afhandling, som han gav Titlen: »Tanker om de Vanskeligheder, som møde ved at skrive den gamle Danske og Norske Historie.« Afhandlingen blev indsendt til 16*

Made with